Efter Roskilde skal festivalånden med tilbage »til den virkelige verden«

Når dette års Roskilde Festival begynder, vil ledelsen bag puste kraftigere end nogensinde til publikums skabertrang. En kirke, et bibliotek og et byråd føjes til »nybyggersamfundet«.

Fest på campingområdet på årets Roskilde Festival. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Publikum bliver til gæster. Gæster bliver til borgere. Ledelsen bag Roskilde Festival drømmer om at skabe en evig stemning af at være på festival, at sidde dér i græsset og helt naturligt falde i snak med mennesker, som man aldrig ville tale med uden for festivalpladsen.

De vil påvirke festivalgængerne, øge deres tolerancetærskel og ikke mindst lære dem at rydde op efter sig selv. Derfor lægger Roskilde Festival nu mere medskabelse ud til sit store publikum, som man håber bliver borgere i et helt særligt samfund.

»For os handler det om at holde fast i Roskilde Festival som et form for samfund, som man flytter ind i og er en del af. Vi mener, at det giver en helt særlig åbenhed og frirum, der fordrer en større tolerance, og når folk er på festival, er de bare mere åbne og tager ting til sig på en helt anden måde. Man tjekker ikke ind og ud, man er i samfundet,« siger Christina Bilde, talskvinde for Roskilde Festival.

Området Dream City på festivalpladsen er essensen af medskabelse. Her har festivalgængere over de sidste to år kunne bygge deres helt egen lejr 100 dage før, festivalen åbner for de menige teltliggere. Og det er netop med Dream City, at ledelsen forsøger at skabe bredere rammer for de skaberlystne festivalgængere.

Fokusset på området er langsomt vokset, og i år udvides nybyggersamfundet blandt andet med en kirke, et bibliotek og et byråd, der alt sammen er skabt af de frivillige selv. Roskilde Festival har nemlig ladet sig inspirere af den amerikanske festival Burning Man, som finder sted i Nevadas ørken, hvor alle har noget med til fællesskabet, og hvor der næsten er indført ren bytteøkonomi.

Og festivalen har ifølge Christina Bilde en ambition om at flytte mennesker, og det gør man bedst, når de giver rum til, at folk kan udfolde sig, mener hun.

»Vi tror, at kunst og kultur kan være med til at flytte mennesker, og vi tror faktisk, vi kan inspirere dem til at gå ud og gøre noget, som de ikke plejer at gøre, når man tager hjem fra Roskilde Festival og tilbage til den virkelige verden,« siger Christina Bilde.

Fællesskabsfølelse

Bue Tidemann har de seneste to år sammen med knap 20 venner opført lejren Camp Find Holger i netop Dream City. Han glæder sig over, at Roskilde Festival øger medskabelsen fra publikums side, for ifølge ham påvirker det opførselen i en mere positiv retning, hvor man passer lidt mere på hinanden, rykker lidt tættere sammen.

»Det giver en god fællesskabsfølelse, sådan som samfundet i virkeligheden burde fungere uden for festivalens hegn. Man involverer sig,« siger han og ønsker, at publikum i fremtiden får endnu mere indflydelse på udformningen af Roskilde Festival.

For det har helt klare effekter, mener han.

»Når vi før i tiden forlod Roskilde Festival, ryddede vi aldrig op efter os selv, og det lignede Jerusalems ødelæggelse, men medejerskabet har gjort, at vi nu selv er nødt til at rydde op efter os, og når vi endelig kommer i gang, så finder vi ud af, at det ikke er så hårdt eller kræver særlig meget energi. Det ville jo aldrig være sket uden medejerskab, hvor vi selv er del af det. Når folk giver én ansvar, så tager du selvfølgelig det til dig. Og den erfaring tager man selvfølgelig med sig hjem«.

Græsrodskultur og flippertelte

Fabian Holt, der er lektor i musik- og begivenhedskommunikation på RUC, kalder det et meget spændende skridt, som ledelsen i Roskilde Festival er ved at tage. Ifølge ham forsøger man nemlig at komme tilbage til de spæde år af Roskilde Festival, hvor der sev en græsrodskultur mellem flipperteltene, og hvor musikelskere med et socialt arrangement og visioner for det alternative samfund kunne mødes.

»Men det bliver meget svært at realisere, hvis man vil skabe et fællesskab og gøre det personligt, når der kommer 130.000 mennesker ind på festivalpladsen, hvor størstedelen kommer for at feste og drikke øl med deres venner. Det kræver rigtig meget arbejde over de kommende år, hvis det skal realiseres,« siger Fabian Holt.

Forøgelsen af medskabelse kan ifølge ham være med til at udviske opfattelsen af festivalgængere som egentlige forbrugere og erstatte den med den opfattelse af at være et menneske, der er med til at skabe et samfund.

Derfor vurderer Fabian Holt da også, at initiativet er nødvendigt og i sidste ende kan ende med at blive den helt store succes for Roskilde Festival.

»Det er meget vigtigt for Roskilde Festival, hvis den gerne vil være en festival og ikke bare en koncertrække ligesom Northside og alle de andre, så er det sådan noget her, som ledelsen hos Roskilde Festival skal satse på i fremtiden. Der skal være en social idealisme, om at gæsterne vil skabe noget større med hinanden. Ledelsen skal simpelthen skabe følelsen af at være i et samfund«.