Efter herrefrokosten med de sunde indslag lyder det glade råb: Afsted til Sommerlyst!
Blandt adskillige vandingshuller på Bakken er Café Sommerlyst en af perlerne. Her mødes glade venner til en forfriskning efter frokosten i Postgaarden. I efterårsferien holder det 130 år gamle værtshus åbent for kloge kvinder og levemænd.
Ånden i glasset: I Café Sommerlyst på Bakken er der liv og glade dage. Bag baren danser bartenderne Jette og Lotte til en sang. Nikolai Linares
Når det officielle møde er slut, ender vi gerne i Café Sommerlyst.
Man kan nemt blive tørstig af den fede og salte mad, vi spiser i Selskabet, når vi mødes til frokost på Bakken i begyndelsen og i slutningen af sæsonen. Selv om, kunne man jo påpege, agurkesalat jo egentlig er en regulær veganerret. Det samme er rå løg.
Det er silden og mørbradbøffen ikke, og så opstår der en om ikke sund så i hvert fald en naturlig tørst, når brødrene rejser sig. »Afsted til Sommerlyst!« lyder kampråbet opmuntrende. En skovdue er sendt i forvejen, så forfriskningerne står klar. Perlende kolde. Det er godt at være blandt venner. Hvis disse vægge kunne tale...
Det kan de faktisk. Over baren hænger eksempelvis skilte bugnende af livserfaring: »Man kan omgås sandheden så letsindigt, at den kommer frem«, »Med de afgifter er staten afhængig af tobak og alkohol«. »I ægteskabet er der ingen mangel på kvindelige ledere«. Det sidste udsagn harmonerer fint med skiltet til toiletterne, der af hensyn til udenlandske gæster er på engelsk:
»Men to the left,« står der. »Because women are always right!« Det er efter sigende også i Café Sommerlyst, at Foreningen Til Daglig Suverænitetsafgivelse, en kreds af gifte mænd med et realistisk syn på ægteskabet, holder den årlige generalforsamling. Hvis de har udgang den dag.
Sky hedder indehaveren af Café Sommerlyst på Bakken. Sky driver baren videre efter de bedste traditioner. Nikolai Linares
Café Sommerlyst, der i år fylder 130, hed engang Vennelyst, og ved baren er der messingskilte med navnene på nogle af etablissementets allerbedste venner. En af de rigtige venner er forfatteren Allan Mylius Thomsen, der blandt meget andet også er Bakkens historiker. Allan Mylius Thomsen er minsandten også gæst i Café Sommerlyst, og efter at have klaret stemmebåndet kan han blandt andet fortælle, at oprindelsen til Sommerlyst måske er lidt dunkel, men i 1888 havde kapervognene holdeplads lige dér, hvor Bakkens friluftsscene ligger i dag, og så gik passagererne ind og fik en forfriskning, inden de gik »på Bakken«.
Café Sommerlyst på Bakken bliver i år 130. Det er et sted med en rig forhistorie. Nikolai Linares
Endnu tidligere i det 19. århundrede var syngepiger og sangerindepavilloner kommet til Dyrehaven. Selve Bakkens Hvile åbnede i 1877 og er i dag den sidste med old school tribunesang. Men engang var der adskillige flere – og sandelig om der ikke også blev sunget sjove og sjofle viser i Café Sommerlyst. Og så kører AMT-maskinen som smurt med følgende beretning: »Sommerlyst blev en slags prøvescene for nogle af de »finere« sangerindepavilloner. Käthe Vogelius, Grethe Sønck, Inger-Lise Gaarde og Cleo debuterede i Sommerlyst. Senere blev de til store navne i Bakkens Hvile. Den store attraktion blev Miss Florens, der startede i 1933 og fortsatte til sin død i 1956. Hun kom fra White Star på Amager, og påstod at hun havde lært skønsang og klassisk ballet i Paris, hvilket kan give mening, fordi traditionen med syngepiger og sangerindepavilloner stammer fra den franske hovedstad.
Men traditionen med sangerindepavillonerne begyndte at klinge af, så Sommerlyst ændrede repertoiret til mere klassisk varieté og serveringsteater. Det blev så til en folkelig danserestaurant. Men ak, også dansen holdt op på Bakken.«
Nogle af Café Sommerlysts stamgæster har deres skilte ved baren. Men andre må gerne sidde der, når der er ledigt. Nikolai Linares
Heldigt, at Sommerlyst ikke gjorde, bliver vi enige om og rykker ud i det fri, så vi kan få ild på en cigar, kigge på omgivelserne og selvfølgelig tænke på Oehlenschläger, der også tog en fodrejse til Bakken og i »Sanct Hansaften-Spil« samlede nogle af sine indtryk::
»Grønt overalt og Fuglesang/ hoppende Vildt og Valdhornklang/ (...) Jeg troer, vi gjorde ej så ilde/ om vi kørte i dag til Kirstens Kilde.«
Og netop ved Kirsten Piils kilde var det, at de første forlystelser opstod i slutningen af 1500-tallet, fordi man mente, at kildevandet havde en helbredende virkning. Måske er det den mentalt helbredende virkning, som gør, at vi er nogle stykker, der ufortrødent skal til Café Sommerlyst, når frokosten er overstået, og de sidste taler holdt; de sidste sange sunget.
Et foruroligende syn i Café Sommerlyst. Fadølshaven holder pause. Nikolai Linares
Bakken fylder 425 år. Som noget helt nyt har verdens ældste forlystelsespark åbent i efterårsferien. Det vil i denne sammenhæng sige fra den 12. til den 21. oktober.