»Sverige har et reelt problem med selvcensur. Og det er et faktum, at frygt leder til dårlig kunst. Kun mod og eventyrlyst kan lede til inspirerede værker.«
Den 40-årige filminstruktør Isabella Eklöf står bag to film, der er er blandt de mest omtalte i Danmark - og i resten af verden. Hun har netop haft dansk premiere på sin egen højkontroversielle gangsterfilm 'Holiday', hvis meget omtalte voldtægtsscene har rystet og forarget anmeldere ved flere filmfestivaler, og så har hun været med til at skrive manuskript til Ali Abassis tankevækkende film 'Grænse' om velfærdssamfundets forfulgte trolde, der også lige har haft premiere i Danmark.
Det virker ikke som om, at Isabella Eklöf er bange for ret meget, men forud for den svenske premiere på 'Holiday', afslører hun over for Berlingske, at hun er en kende nervøs ved de kommende anmeldelser.
Det skyldes ikke bare filmens indhold, der ved en forpremiere i Göteborg blev kritiseret for at ‘videreføre volden', idet den blandt andet skildrer en voldtægt i en lang uklippet scene. Det skyldes også, at Isabella Eklöf i et essay, der blev offentliggjort i går i det svenske filmblad FLM, går til frontalangreb på nogle af Sveriges mest anerkendte filminstruktører.
»Hvis du spørger mig, er Sveriges tre mest begavede instruktører, Lucas Moodyson, Ruben Östlund og Roy Andersson, alle kæntret i letkøbt ‘moral’ i flere af sine film, og det skader deres værk,« skriver Isabella Eklöf i essay'et.
Kan du give et eksempel på den letkøbte moral?
»Altså de mest kontroversielle budskaber i Roy Anderssons seneste film ('En due sad på en gren og funderede over tilværelsen' fra 2014, red.) var meget svære at være uenige i, nemlig at holocausten var forfærdelig, og at børn med Downs Syndrom også er mennesker. I Ruben Östlunds film 'The Square', der handler om kunstverdenen, synes budskabet at være, at eliten er elitær, hvilket ikke ligefrem er nogen overraskelse,« siger Isabella Eklöf.
Selvcensur
Hvordan kan man være sikker på, at de svenske kunstnere øver selvcensur og ikke bare mener det, de siger?
»Det er også svært, men der er tale om et generelt følelse blandt svenskere, der stikker meget dybt og begynder meget tidligt i livet. Jeg er også selv fanget af den, og det ødelægger kunsten. Det kan jeg mærke, når jeg arbejder i Sverige - jeg bliver hurtigt hæmmet af frygten for at begå fejl. Ikke bare for at krænke den politiske korrekthed, men for at lave noget forkert i det hele taget. Den følelse har jeg ikke i Danmark, hvor der er en langt større tolerance blandt mennesker end i Sverige. Her føler jeg mig fri.«
Mange svenskere vil sige, at det er lige omvendt? At der er en større tolerance overfor indvandrere i Sverige, end der er i Danmark?
»Jeg synes ikke, at den danske holdning til udlændinge er et udtryk for mangel på tolerance,men det kan være mangel på dannelse. Danskere lader sig normalt nøje med klichéer, som at tyrkere kun drømmer om at eje en kiosk. I den henseende er danskere ikke så kundskabssøgende som svenskere. De gider ikke læse persisk poesi eller kinesiske romaner. Så det ser jeg som en slags mangel på dannelse, eller åndelig dovenskab, ikke som en generel intolerance.«
Du skriver, at janteloven er stærk i Sverige - men altså, det er da danskerne, der er kendt for at hylde netop janteloven?
»Ja, men janteloven er langt, langt stærkere i Sverige. I Danmark kommer den mest til udtryk som en mangel på ambition. Det er ikke så forskelligt fra det Grundtvig skrev om i salmen “Langt højere bjerge”. I Danmark er vi er stolte af at være små. I Sverige er der en anden type jantelov, der handler om at bevare status quo, og for Guds skyld ikke overtræde reglerne. Svenskere er meget lutheranske og autoritetstro i forhold til danskerne, med en enkelt undtagelse. Hvis nogen overtræder færdselsloven i Danmark, flipper folk helt ud. I Sverige kan man godt gå over for rødt. Til gengæld mangler danskere selvkritik. De fleste danske kunstnere har den enorme narcissistiske selvfedme. Men den synes jeg, er god for kunsten. Overdreven selvkritik og selvcensur er meget værre.«
Både Isabella Eklöfs 'Holiday' og Ali Abassis 'Grænse' kan ses i de danske biografer.