Der er historien, og der er Historien. Den med stort H. Der er fortællingen om fortiden, og så er der det, vi rent faktisk ved. Med huller og usikkerheder. Disse to udgaver af historien – den formidlende fortælling og den nøgne fortid – står for tiden stejlt over for hinanden i Nyborg. Slots- og Kulturstyrelsen gav 18. juni dispensation (til sig selv), og det store Nyborg Slot-projekt kan derfor fortsætte, medmindre der kommer klager. Og det gør der.
Et vigtigt slot
Nyborg Slot var i middelalderen et centralt slot i Danmark. Her blev holdt danehof, og på slottet underskrev Erik Klipping i 1282 sin håndfæstning. Her blev også det dokument, der var forudsætningen for Kalmarunionen, underskrevet af Margrethe 1.s søn, Oluf.