Effekten af en Nobelpris

Forlægger Marie Andersen rakte ud efter udenlandsk litteratur – og greb en nobelprismodtager.

Marie Andersen udgiver som den første i Danmark en bog af den nykårede nobelpristager i litteratur Svetlana Aleksijevitj. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Hun turde ikke håbe på noget.

Selv om den hviderussiske forfatter Svetlana Aleksijevitj ad flere omgange havde været blandt favoritterne til at modtage Nobelprisen i litteratur, havde forlægger Marie Andersen på ingen måde regnet med, at den anden udgivelse på hendes eget lille nystartede forlag, Palomar, skulle være skrevet af en nykåret modtager af verdens største litteraturpris - og tilmed som den hidtil eneste bog i dansk oversættelse af denne forfatter.

Men sådan blev det. Svetlana Aleksijevitj fik 8. oktober at vide, at hun bliver årets modtager af Nobelprisen i litteratur. Det skete blot få uger, før hendes bog »Krigen har ikke et kvindeligt ansigt« var planlagt til udgivelse på Marie Andersens forlag.

»Det er var helt fantastisk! Og vanvittigt at tænke på, at hun slet ikke havde været solgt til andre forlag, og at det derfor var mig, der pludselig stod med en nobelprismodtager på mit lille forlag« siger Marie Andersen.

Svetlana Aleksijevitj er relativt ukendt uden for de litterære kredse i Danmark, men i mange andre europæiske lande er hun er stort navn. Marie Andersen forelskede sig i hendes dokumentariske stil og smukke sprog, da hun stødte på en svensk udgave af »Krigen har ikke et kvindeligt ansigt«:

»Jeg syntes, at historien var så gribende, og jeg var med det samme fanget af hendes skrivemåde og stil. Hun har interviewet et utal af kvinder og så kogt det ned til et slags koncentrat af det, hun har hørt. Det kommer der nogle virkelig smukke sætninger ud af.«

Litteratur fremfor økonomi

Hvorfor er hun ikke kommet til Danmark før nu, tror du?

»Hun har måske været svær at kategorisere, fordi hun jo på en måde placerer sig et sted mellem fiktion og faglitteratur. Jeg oplevede det selv, da jeg skulle fortælle min sælger om bogen, og hun med det samme spurgte mig: »Hvor skal den stå? Hvor skal boghandlerne stille den?« Jeg tænkte først: »Det må de da selv om«, men jeg kunne jo godt se, at den ikke passer ind i den skelnen, vi typisk laver mellem skønlitteratur og faglitteratur.«

Hvis ikke ordet »ildsjæl« for længst var blevet så udvandet, at det nu passer i overskriften på et hvilket som helst stillingsopslag, der lover arbejde, men ikke løn, ville lige netop dét ord være oplagt i en beskrivelse af forlægger Marie Andersen.

Hun har siden 2014 drevet forlaget Palomar på helt egen hånd. Her udgiver hun oversatte udenlandske bøger, som »Fortjener at blive læst«, som hun siger. Det er først og fremmest den gode litteratur, ikke økonomien, der har hendes interesse:

»Det skal selvfølgelig løbe rundt på en eller anden måde. Men jeg kigger faktisk ikke på salgstal, når jeg ser efter bøger. For mig handler det om mavefornemmelse. Om det er skrevet i et smukt sprog, og om jeg bliver grebet af historien. Hvis jeg ikke selv gider læse det, dropper jeg det med det samme,« fortæller hun.

Da Marie Andersen i foråret 2015 udsendte forlagets første roman, »Accabadora« af den italienske forfatter Michela Murgia, blev hun nærmest ignoreret af pressen. Men nu, hvor det er Svetlana Aleksijevitj, der skal udgives, er det ganske anderledes, fortæller hun.

»Med den første bog sendte jeg en masse presseeksemplarer rundt, og det fik jeg kun en enkelt, til gengæld meget positiv, anmeldelse ud af. Nu bliver jeg kontaktet af aviserne, som selv beder om at få eksemplarer til anmeldelse.«

»Avisredaktionerne får jo tilsendt et hav af bøger, og jeg tror da, at en del af grunden til, at de ikke samlede »Accabadora« op, var, at det var et ukendt forlag og en ukendt forfatter. Så jeg håber da, at det bliver anderledes fremover, når folk kender forlaget. Og så er det jo min opgave, at blive ved med at finde noget, der er lige så godt.«

Impulsiv tilgang

Marie Andersen er uddannet cand.mag i dansk og italiensk fra Københavns Universitet og arbejdede som lærer i mange år, inden hun besluttede sig for at blive forlægger.

»Jeg synes bare, at der er så meget spændende udenlandsk litteratur, og at det er lidt synd, at en stor del af det ikke er oversat. Når jeg læser noget fantastisk litteratur på italiensk, kan jeg slet ikke lade være med at sidde og tænke på, hvordan det kunne formuleres på dansk. Og så synes jeg jo, at det er fantastisk rent faktisk at kunne gøre det og få en rigtig papirbog ud af det i sidste ende. Jeg er nok lidt iværksætter-agtig på den måde,« siger hun.

Egentlig var det meningen, at forlaget Palomar udelukkende skulle beskæftige sig med oversat italiensk litteratur. Men forlagets profil er allerede nu, med Svetlana Aleksijevitj, blevet udvidet væsentligt.

»Jeg har en ret impulsiv tilgang til det. Når jeg bliver tilbudt noget interessant, bliver jeg nysgerrig og tænker: »Hvorfor ikke?« Jeg tror selvfølgelig, at det er vigtigt, at man har en profil, men det har jeg ikke lige nu, og det er der så ikke noget at gøre ved!,« griner hun.

Når Nobel-stormen har lagt sig på Marie Andersens skrivebord, er der allerede en ny roman på vej fra det lille forlag. Det bliver den italienske forfatter Marco Maginis »Come fossi solo«, som har fået den danske titel »Som om jeg var alene«.

»Jeg har også nogle andre titler i kikkerten, men jeg har ikke lavet en fast plan for det endnu. Jeg skal lige se, hvordan det kommer til at gå med Aleksijevitj. Jeg håber da, at det kommer til at betyde, at jeg kan fortsætte og ikke skal finde et andet arbejde,« siger hun.

»Og så håber jeg, at jeg måske kan tage et par dage til at sidde og kigge ud i luften. Det kunne jeg godt bruge.«

»Krigen har ikke et kvindeligt ansigt« er oversat til dansk af lektor Tine Roesen fra Københavns Universitet. Den udkom 2. november på forlaget Palomar.