Dyrt Eurovision-show skal undersøges

DRs Eurovision sprængte budgettet med 22 millioner kroner. Torsdag aften skal Københavns kommunalpolitikere drøfte, om de vil have den undersøgelse af budgettet, som Region Hovedstaden har foreslået.

Conchita Wurst modtager publikums hyldest, efter hun havde vundet Eurovision. Nu skal omkostningerne ved showet undersøges. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var en storslået fest, men også en meget dyr en af slagsen. Eurovision, det europæiske melodi grand prix, overskred budgettet med hele 22 millioner kroner, da showet blev holdt i København.

Region Hovedstaden ønsker en undersøgelse af sangkonkurrencens budget, og det forslag møder nu opbakning af Venstres kulturordfører i Københavns Borgerrepræsentation, Jens-Kristian Lütken (V). Han mener, at det er nødvendigt at lave en undersøgelse for at undgå en lignende situation i fremtiden.

»Vi har i Venstre fremsat forslag om en undersøgelse af hele forløbet, og jeg forventer bred opbakning blandt de øvrige partier, således at der kan placeres et ansvar, og vi i fremtiden undgår et så rodet og kaotisk forløb, som vi har været vidne til med Eurovision,« siger Jens-Kristian Lütken i en skriftlig kommentar.

Også Socialdemokraterne er meget interesserede i en undersøgelse, der kan klarlægge, hvordan budgettet kunne skride i en sådan grad.

»Vi vil meget gerne have en undersøgelse, og vi ønsker, at den bliver fremlagt for økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, lige så snart den er færdig,« siger politisk ordfører Yildiz Akdogan (S).

Hun giver venstreordføreren ret i, at Eurovision-forløbet har været rodet og kaotisk.

»Derfor vil vi også lave et ændringsforslag til mødet. Vi ønsker, at økonomiforvaltningen fremadrettet sikrer, at der kommer skærpet fokus på et element som budgettet. Det er vigtigt, at kravene og kriterierne for de midler, der bliver givet fra Københavns Kommune, bliver overholdt. Det regner vi med at få opbakning til,« siger Yildiz Ardogan.

Københavns Kommune har bidraget med godt 22 millioner kroner til Eurovision-arrangementet.