Dy Plambeck: »I denne her tid er det ekstra vigtigt, at vi går rundt med nogle indre bannere, der siger ‘hold håbet op’«

Forfatter Dy Plambeck er hverken vild med flæskesteg, sovs eller gaveræs. Men hun elsker, når nissen flytter ind i midten af november – og at tænde stearinlys i den mørke skov, hvor hun bor.

Forfatteren Dy Plambeck er i bund og grunden mere fan af tiden op til jul end af selve julen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl

Hvilken tradition er vigtigst for dig?

»Jeg blev 40 i år og er gået fra at være barnet og have de traditioner, der fulgte med fra min familie, til at være den voksne, der skal bygge traditioner op med min datter på seks år.

Vores første tradition er nissen Alva. Det er en stor nisse, der hænger på væggen med kalendergaver. Hun når næsten fra gulv til loft. Egentlig er det en julemand med langt skæg. Men min datter insisterer på, at det er en nissepige, der hedder Alva. Vi har altså en queer-nisse hjemme hos os. Alvas ankomst markerer, at julen starter. I år tog vi lidt forskud på det, så allerede midt i november begyndte vi at stille grød ud til hende. Min datter tror fuldt og fast på hende og taler til hende, som om hun lever.

Den anden tradition hjemme hos os er juletræet, som vi henter. Vi bor mellem to store skove i Kirkelte, og vores nabo Steen har en lille juletræsplantage. Vi får allerede et juletræ første søndag i advent, som vi pynter. Lige inden jul får vi et endnu større træ, som vi danser om juleaften. Til gengæld pynter vi ikke så meget op andre steder. Der er juletræet og nissen Alva. Og en rød damaskjuledug, jeg har arvet fra min mormor. Det er julen herhjemme.«

Hvilken tradition hader du mest?

»Jeg er ikke vild med julemaden. Folk brokker sig altid over, at de tager på i julen. Det har jeg aldrig gjort, tværtimod har jeg flere år tabt mig et kilo eller to. Jeg er ikke så vild med hverken sovs, brune kartofler eller flæskesteg. Anden og rødkålen kan jeg godt lide.«

Hvordan vil du bringe dig selv i julestemning i år?

»Det er allerede lykkedes mig. Jeg havde en bagedag med min datter, min kæreste og hans børn. Vi bagte vaniljekranse, brunkager og peberkager og pyntede dem med glasur og krymmel. Det var sådan en fin dag, hvor der lugtede af julebag i hele huset.

Og så tænder jeg masser af stearinlys. Her i skoven, hvor vi bor, bliver der virkelig mørkt. Folk tror, det er forfærdeligt at bo her om vinteren, men det er netop nu, det er fantastisk. Vi oplever, hvor meget lys der egentlig er i mørket. Månens lys er virkelig stærkt. De morgener, hvor jeg vågner ved, at solen kryber op over træerne i skoven, er næsten magiske. Vintersolen har et helt særligt gyldent lys.

Her i Kirkelte har vi også vores små traditioner, der bringer mig i julestemning. For eksempel min nabos julemarked. Min anden nabo strikker nissehuer til alle børnene, så de løber rundt og ligner en nissefamilie. Og så har vi holdt udendørs julefester – mig iført rød kedeldragt, der har været 2020s pendant til den lårkorte julekjole fra årene før.«

Hvilken jul mindes du med størst glæde?

»Den første jul i det her hus, som var i 2018. Det var hvid jul. Jeg havde fået arrangeret, at naboens søn skulle være julemand, og han var det så overbevisende, at både min datter og mine to store nevøer troede på ham. Vi kælkede og lavede sneboldkamp. Det mindede om »Peters Jul«.«

Hvilken jul mindes du med størst rædsel?

»I virkeligheden er jeg mere fan af alt det, der fører op til selve juleaften frem for aftenen som sådan. Jeg holdt engang jul hos mine forældre i Frankrig med en af mine venner. Vi ville egentlig bare op på det lokale torv og have en øl inden middagen, men lidt spontant gik vi ind til en gudstjeneste. Vi havde ikke taget højde for, at en katolsk messe varer tre timer. Vi var fanget i kirken. Vi turde ikke være de uhøflige turister, der gik midt i det hele. Men til sidst, efter to timer, rejste vi os op og gik. Alle i kirken så efter os, og jeg fik følelsen af, at de alle tænkte: 'De ender i helvede'.«

Hvilken salme er særligt vigtig for dig?

»Jeg har selv skrevet en adventssalme, der hedder »Hold håbet op«, som betyder noget særligt for mig. Især den første sætning: »Hold håbet op, og hold det udstrakt foran mig«. Salmen handler om, at vi alle har brug for nogen, der kan holde håbet op for os, når vi ikke selv længere kan det. I denne her mærkelige covid-19-tid, er det ekstra vigtig, at vi går rundt med nogle indre bannere, der siger 'hold håbet op!’«

Hvilken klassiker ville du helst genlæse i juleferien?

»Astrid Lindgrens julefortællinger og »Jul i Bulderby« læser jeg igen og igen – og nu også for min datter. Også selvom hun hellere vil høre børnebogsserien »Små mennesker, store drømme« om Coco Chanel og Frida Kahlo.

Hvis det skulle være en klassiker, der ikke er knyttet til jul, så skulle det være Dostojevskijs »Forbrydelse og Straf«. Det er 17 år siden, jeg læste den, men jeg kan stadig huske sproget i den, tonen sidder i mig. Den er fantastisk.

Men jeg er altid bagud med alle de nyudgivne bøger, jeg også gerne vil læse, så det bliver nok dem, jeg læser i juleferien. Lige nu er jeg i gang med »Gilgamesh« og så Ida Marie Hedes »Suget eller Vasker du vores fuckfingre med dine tårer?«.

Hvad stresser du mest over i december?

»Jeg stresser mest over at få billetter til Händels »Messias« i Holmens Kirke med kammerkoret Camerata. Jeg har hørt det hver jul i en lang årrække. For mig kan det ikke rigtig blive jul uden, at jeg har hørt Cameratas opsætning. I år er det jo aflyst ligesom alt andet. Så hører jeg Händels »Messias« på min pladespiller i stedet for. Det er langtfra det samme, men det slår tonen an.«

Hvad glæder du dig mest til?

»Jeg glæder mig til at gå ture i juledagene. Jeg har det, som om at jeg går året ud. Ud af kroppen og ud af sindet. Alt det, der er sket i årets løb. Og så glæder jeg mig til nytårsaften. Jeg elsker alt ved den, Dronningens nytårstale, dans, skøre hatte, bordbomber, champagne og kransekage. Masser af kransekage.«

Er julegaver passé?

»De er lidt passé forstået på den måde, at jeg elsker gaver og bliver glad for dem, men jeg er ikke vild med at få eller give bestillingslister på julegaver. Og så har jeg oveni fået et barn, der ikke går op i gaver. Hun ønsker sig aldrig noget. Når hun får en gave, kan hun sagtens lade den ligge længe uden at åbne den.

Men jeg elsker, hvis jeg går inde i byen og ser en ting og tænker: Den er lige Pernille, min gode veninde. Så køber jeg den til hende og forærer hende den en tilfældig tirsdag, når vi ses. Når gaver handler om betænksomhed, giver de mening. Min kæreste har lavet en adventskalender til mig i år, og den er fantastisk. Fyldt med ting, der er sjove og kærlige og betænksomme. Den er jeg meget lykkelig for.«