Dum film om dansk diktatur

Den danske film »Hvordan vi slipper af med de andre« er baseret på en interessant idé, men aner ikke, hvad den skal stille op med den.

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Dybt i bugen på denne danske film ligger en spændende idé og spræller desperat for at komme ud. Men den må blive, hvor den er, for den er spærret uhjælpeligt inde bag en massiv mur af larmende, melodramatisk ståhej.

Anders Rønnow Klarlunds »Hvordan vi slipper af med de andre« er ellers på papiret noget så både sjældent og lovende som en samfundskritisk fremtidsfilm. Dens udgangspunkt er indførelsen af en fascistoid lovgivning kaldet De Nye Københavner Kriterier, hvis enkle fundament er, at borgere, der permanent påfører samfundet udgifter - for eksempel invalidepensionister, alkoholikere, kriminelle og folk på bistandshjælp - simpelt hen skal henrettes »for at sikre nationens fortsatte eksistens og sammenhængskraft«.

Den tanke kan jo nok få de små nakkehår til at rejse sig, men problemet er, at Rasmus Botoft og Anders Rønnow Klarlund i filmens manuskript lægger ud med en såvel original som skræmmende idé og derefter ikke aner, hvad de skal stille op med den. Filmen forvandler Danmark til en militærstyret diktaturstat og etablerer dermed et højdramatisk udgangspunkt, der kan føre handlingen mange uhyggelige eller satiriske steder hen, men ikke gør det. Trods rigelige mængder skrig og skrål og løben omkring står historien nemlig stort set bomstille.

Den foregår helt konkret på en skole omdannet til interneringscenter, hvor officeren Christian afhører socialt belastede fanger for at finde ud af, om de trods alt har bidraget med et eller andet positivt til samfundet, eller om de fluks skal henrettes som snyltere. Den nidkære Christian tager tydeligvis opgaven alvorligt og skyder ret tidligt i filmen en alkoholiseret kunstner afsløret som nasserøv, men efter denne rystende handling går der kuk og kage i filmen, idet den internerede Belinda hurtigt viser sig i virkeligheden at hedde Sidse og være hemmelig repræsentant for modstandsbevægelsen Mandela på trods af - og nu kæntrer handlingen totalt - at det faktisk er hende, der har forfattet De Nye Københavner Kriterier uden sådan egentlig at mene noget ondt med det.

Uha uha. Hvad skal det hjælpe, at Søren Pilmark spiller Christian med benhård og knivskarp autoritet, når denne iskolde bøddel suppleres af en forfjamsket politiker kaldet Folke og spillet af den ivrigt grimasserende amatør Søren Fauli, der hele tiden enten kaster op eller ser ud, som om han bare er ved at lave et par kopier til vennerne. Hej, hej!

Også så kompetente veteraner som Lene Tiemroth og Jesper Langberg er skånselsløst placeret på urimelige uriasposter, og som Belinda alias Sidse spiller Louise Mieritz med et volumen, som om hun forsøgte at legemliggøre en tsunami. Dog lykkes det utroligt nok filmens idémand Rasmus Botoft at overdøve hende i rollen som den internerede China, hvis replikbehandling sandsynligvis vil kunne medføre en hjernerystelse, hvis man lytter for koncentreret.

Men det gør man ikke, for »Hvordan vi slipper af med de andre« er en ukoncentreret film, og det smitter. Den er fattig på struktur, fremdrift, logik og sandsynlighed, og med sin stærkt begrænsede skueplads ligner den desuden ofte en teaterforestilling, som ved et uheld er havnet oppe på et biograflærred. Hvad der formentlig er grunden til, at flere af de medvirkende agerer overmåde teatralsk.

Lad os derfor ud over Søren Pilmark med den forbilledlige selvkontrol også rose Tommy Kenter, der lige når at spille ynkelig på en rørende måde, inden han bliver skudt, og lad os tage hatten af for den dristige og konstruktivt provokerende idé, som filmen forsøger at tage afsæt i. Men lad os samtidig fremhæve det paradoksale i, at filmen i teorien er et angreb på brutal undertrykkelse og dermed idealistisk tager de svages parti, men i praksis er gennemsyret af vrængende misantropi. De mennesker, der her risikerer at blive henrettet, vil man virkelig helst være fri for, og hvilken mening giver handlingen så?

Ingen, desværre. »Hvordan vi slipper af med de andre« er en film, som bevæger sig gennem tre faser. Først går den i gang. Så går den i stå. Og så går den i opløsning.

Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.

Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.

Skriv din egen anmeldelse