Du kan selvfølgelig også scrolle dig åndsfraværende gennem livet. Valget er dit

Hvis der findes en bremse på accelerationssamfundet, så sidder den måske i din hånd. Det er dig, der kan vælge at lade telefonen ligge lidt oftere og genvinde noget af den tabte tid. Og når du bruger telefonen, så kan du tilstræbe at gøre det på en måde, som tjener dig selv og dine omgivelser – i stedet for en hypereffektiv californisk profitmaskine.

»Vi danskere har for travlt, fordi verden omkring os halser afsted i et ubønhørligt accelerationssamfund. Det er en af de fortællinger, som ofte bruges til at begrunde den stigende forekomst af psykiske lidelser som stress, angst og depression. Og det er givetvis sådan, mange oplever det. Men der er også en anden historie,« skriver Niels Overgaard i denne klumme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ulrik Jantzen

Når jeg ikke selv sidder og kigger tomhjernet ned i min telefon, bliver jeg sommetider nysgerrig på, hvad mine medpassagerer i toget laver på deres telefoner.

Ofte sidder de med en intens alvor i blikket, som var de ved at lægge sidste hånd på doktordisputatsen, men når jeg går forbi og kaster et tilstræbt henkastet blik over skulderen, viser det sig, at det er frugteksplosioner i »Candy Crush«, loopende Instagram-videoer eller en rulletrappe af et Facebook-feed, der er genstand for den intense opmærksomhed.

Vi danskere har for travlt, fordi verden omkring os halser afsted i et ubønhørligt accelerationssamfund. Det er en af de fortællinger, der ofte bruges til at begrunde den stigende forekomst af psykiske lidelser som stress, angst og depression. Og det er givetvis sådan, mange oplever det.

Men der er også en anden historie.

Den handler om, hvor meget tid vi hver især bruger på at konsumere information fra medier, ikke mindst de såkaldt sociale af slagsen.

Og de tal er ret vilde. Ifølge rapporten Medieudviklingen 2019 fra DR bruger danskerne i gennemsnit mere end syv timer af døgnet på medier. Syv timer! Og selv om det i opgørelsen tæller dobbelt, hvis man eksempelvis har TVet kørende og fedter rundt på sin telefon samtidig, så er det en svimlende mængde tid. Som det lakonisk konstateres i rapporten, så »er tidsforbruget så højt, at det er svært at forestille sig nogen nævneværdig stigning i forbruget, så længe der også skal være tid til at arbejde og sove«.

Terminator i dit Facebook-feed

En af de helt store tidsrøvere – de sociale medier – er under kærlig behandling i den aktuelle Netflix-dokumentar »The Social Dilemma«. Selv om der vel egentlig ikke er meget nyt i filmen, så giver det alligevel moderat myrekryb at høre en række tidligere medarbejdere fra de store teknologiselskaber berette, hvordan selskaber som Google, Facebook og andre arbejder.

De frafaldne fortæller om, hvordan teknologikæmperne benytter sofistikerede kunstige intelligenser mod vores, for maskinerne, stadigt mere forudsigelige menneskelige sind og målrettet spiller på svagheder i vores psykologi for at få os til at bruge mest mulig tid på deres platforme.

»At de sociale medier målrettet stjæler vores tid og søger at ændre vores adfærd, er desværre kun en del af problemet. Måske lige så alvorligt er, hvad de gør ved os.«


Den tabte tid er er dog blot en del af problemet. Den teknologikritiske forfatter Jaron Lanier skærper situationens alvor. Platformene er ikke tilfredse med at tage vores tid, forklarer han i filmen, de vil også ændre på vores adfærd.

Det lyder lidt vildt, men logikken er simpel: Hvis ikke annoncørernes betalte reklameopslag omsattes til handling (køb), så ville de ikke være pengene værd. Og hvis ikke de var pengene værd, ville Google, Facebook og Amazon ikke være de største annonceplatforme i USA og nogle af de mest værdifulde selskaber i verden.

Mig mig mig-medier

At de sociale medier målrettet stjæler vores tid og søger at ændre vores adfærd, er desværre kun en del af problemet. Måske lige så alvorligt er, hvad de gør ved os. En tidsrejse tilbage til mediebilledet i denne skribents barndom i 1980erne kan bidrage til at belyse problemet. Dengang holdt familien en morgenavis, der var en stor radioavis klokken 12, og så var der TV-Avisen i ental om aftenen.

Fælles for disse medier var, at deres indhold var produceret af fagfolk, og at de beskæftigede sig med, hvad der skete i samfundet og verden omkring os.

Et hop tilbage til nutiden, og vi aner problemet. For det første har mange af os i dag adskillige medier (de såkaldt sociale), hvor hovedemnet er os selv. Det er jo en lille smule sygt, når man tænker over det, og det kan ikke undgå at gøre os mere selvoptagede. Dernæst er platformenes nyhedsfeeds en uigennemskuelig blanding af indhold fra venner og bekendte, berømtheder, redaktionelle medier og annoncer. Informationsstrømmen er sammensat af sofistikerede algoritmer med det formål at få os til at bruge mest mulig tid på platformen, ikke at oplyse os.

»Hvis der findes en bremse på accelerationssamfundet, så sidder den måske i din hånd. Det er dig, der kan vælge at lade telefonen ligge lidt oftere og genvinde noget af den tabte tid.«


Det er i disse mærkværdige individualiserede bevidsthedsædende laviner, at bevidste fake news, tossede konspirationsteorier og moster Odas corona-analyse stortrives. Ren gift for folkeoplysningen.

Bremsen på accelerationssamfundet

Hvis der findes en bremse på accelerationssamfundet, så sidder den måske i din hånd. Det er dig, der kan vælge at lade telefonen ligge lidt oftere og genvinde noget af den tabte tid. Og når du bruger telefonen, så kan du tilstræbe at gøre det på en måde, som tjener dig selv og dine omgivelser i stedet for en hypereffektiv californisk profitmaskine.

Men du kan selvfølgelig også scrolle dig åndsfraværende gennem livet og blive en stadigt mere stresset, selvoptaget og uvidende version af det menneske, du kunne have været. Valget er dit.