DRs musikalske skilsmisse kan blive en indviklet affære

Både økonomisk og organisatorisk er DR godt viklet sammen med Koncerthus og orkestre. Ingen grund til bekymring, mener DFs forslagsstiller.

DR Koncerthuset er ligesom orkestrene godt filtret ind i DRs øvrige aktiviteter. Men et politisk flertal er positiv overfor at medier og musik.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann

I de første år efter DRs udflytning til Ørestaden, var DRs nye koncerthus ved at blive en møllesten om halsen på DR, på grund af de mange uforudsete udgifter, der gjorde Jean Nouvels blå kube til en ekstra bekostelig affære. Stadig fylder forrentningen af det to milliarder dyre koncerthus godt op i DRs budget, men i dag kæmper DR for at beholde både koncerthus, symfoniorkester og de andre kor og orkestre, der historisk er en del af Danmarks Radios organisation.

En skilsmisse er kommet på tale, efter at kulturminister Mette Bock (LA) mandag i Jyllands-Posten fremlagde en ide om at separere medier og musik i DR - samtidig med at DF fremlagde en decideret musikplan, der blandt andet lægger DR Symfoniorkestret ind under Det Kongelige Teater, mens de øvrige kor og orkestre bliver en del af et selvstændigt Koncerthus, som altså sælges fra.

Efterfølgende har et flertal blandt Folketingets partier i Jyllands-Posten meldt ud, at man er positivt indstillet over for forslaget, der ifølge DFs Alex Ahrendtsen tjener to formål:

»Dels vil vi hjælpe DR til at fokusere på det de er gode til - nemlig medieområdet. Og dels er det en del af den kabale, der skal styrke musikken ikke mindst ude i landet og sikre ensemblerne mod yderligere nedskæringer. Det er ikke en spareøvelse, men udspringer af oprigtig kærlighed til musikken,” siger Alex Ahrendtsen.

Det er så ikke en kærlighed, man føler i DR, hvor man hæfter sig ved de problemer, der tårner sig op ved at af-integrere orkestrene og ikke mindst Koncerthuset. Huset fremgår ikke med et selvstændigt regnskab i DRs årsrapporter, og bortset fra de leje- og entreindtægter, der i 2015-regnskabet beløb sig til godt 85 millioner kroner, er de fleste aktiviteter smeltet sammen med det øvrige DR.

Ifølge kilder i DR spiller der i dag omkring 400 koncerter årligt i huset. Det er i meget runde tal ca. 100 af Symfoniorkestret og omkring 100 i Musikariatet, der henvender sig til børn og unge og som også skal videreføres. Desuden lejes huset ud godt 100 gange til eksterne koncerter på markedsvilkår og endelig bruger DR selv huset omkring 100 gange til radioshows og TV-events som P3 Guld og lignende - noget de i en adskilt version skal betale leje for.

Dertil kommer en lang række fælles udgifter til administration, drift og vedligeholdelse af hele DRs bygningskompleks, som ikke er blevet mindre kompleks af de seneste års effektiviseringer - men altså i en ny model skal pilles fra hinanden. Og endelig er der altså gælden, der efter DR-bestyrelsesformand Michael Christiansens vurdering gør det til et åbent spørgsmål, hvem der vil have lyst – og råd – til at overtage selve DR Koncerthuset.

»Koncerthuset har kostet ca. to mia. kroner, og den gæld afskrives og forrentes i dag af DR – med meget store besparelser som konsekvens. Det er klart, at den, der overtager Koncerthuset, også overtager gælden. Og jeg har meget vanskeligt ved at forestille mig, at nogen vil overtage en gæld på to mia. kroner, der både skal forrentes og afskrives,« sagde Michael Christiansen mandag, hvor han kaldte hele flytningen fra licens- til skattefinansiering for et »stort og kompliceret regnestykke.«

Det afviser Alex Ahrendtsen.

»Koncerthus og orkestre skal have helt de samme midler med, som de får i dag - enten som en isoleret del af licensen eller skattefinansieret. Der vil være masser af interesser i at fortælle, hvor umuligt det er at skille tingene ad, men sværere er det altså heller ikke,« siger DFs kulturordfører.

Om det så overhovedet er attraktivt som privat aktør at drive Koncerthuset i sin nye form afhænger helt af, hvilke betingelser, huset får, mener Lasse Rich Hemmingsen, der som direktør for Musikkens Hus i Aalborg har erfaring med drift af et koncertsted med offentlige forpligtelser.

»Det er helt afhængig af om de kunstneriske forpligtelser er rimelige, og atså understøttet fra det offentlige, når de er mindre kommercielt egnede. Er de det, så kan det lade sig gøre - det gør vi her i Aalborg. Men jeg hæfter mig da ved, at man for en gang skyld ikke taler om besparelser, men som udgangspunkt en ny måde at gøre tingene på. Og det synes jeg, er positivt,« siger Lasse Rich Hemmingsen. Han kan også godt se den generelle ide i en opsplitning.

»Altså helt personligt synes jeg , det er rigtigt, at man adskiller det formidlende fra det producerende. Og ser hvor de to ting ligger bedst. Jeg kan slet ikke udtale mig om Koncerthuset konkret, men princippet i, at man ser på at skille tingene ad, synes jeg er sundt. At man vurderer hvilke kunsteriske forpligtelser, man vil understøtte frem for de historiske vilkår, der er,« siger direktøren for Musikkens Hus.