DRs danmarkshistorie fortæller stadig fint, men der mangler arkæologiske fund og og videnskabelig uenighed

DRs serie om danmarkshistorien er nået til vikingetiden. Konceptet er det samme: En masse skuespillere, nogle eksperter og for få fund. Og nu råber den fælles fortælling på håndgribelig videnskabelig uenighed.

Foto fra DRs store satsning om danmarkshistorien med Lars Mikkelsen som den gennemgående fortæller. Fold sammen
Læs mere
Foto: DR/Morten Krüger.

DRs serie om danmarkshistorien er med 3. afsnit nået til vikingetiden. Opskriften er stadig den samme, nemlig en hel del skuespilleri, nogle få eksperter, få fund fund og så Lars Mikkelsen, der fortæller og viser frem.

Opskriften har fungeret udmærket, men som den gamle sure historiker har jeg i både afsnit 1 og i afsnit 2 gjort opmærksom på, at skuespilleriet og dramatiseringen spiller en lige lovlig stor rolle, mens arkæologiske fund spiller en markant mindre rolle. I sidste afsnit var det absolutte højdepunkt fortællingen om Skydstrup-pigen og eksperternes undersøgelse af hende, der ledte frem til, at hun kom sydfra og havde været på rejse i Europa. Man brugte både DNA-prøver og strontium-undersøgelser af hendes hår. Her gik man i dybden med et fund og de videnskabelige forklaringer og en af forskerne fik mulighed for at udtrykke stærke følelser. Det var en fornøjelse.

Dette manglede ganske i 3. afsnit, hvor vi ganske vist fik fremvist våben, kamme, Trelleborg, Jelling-stenen og vikingeskibe, men ikke på noget tidspunkt fik eksperternes mulighed for at gå i dybden med fundene. Jeg synes, at denne mangel på arkæologiske fund og videnskabelige forklaringer er en generel mangel, men den var særlig mærkværdig i omtalen af guden Odin, hvor man viste en nutidig tegning af ham, istedet for at vise arkæologiske fund, hvor han optræder.

Eksperterne var denne gang prof. i arkæologi Søren Sindbæk, museumsinspektør Jeannette Varberg og inspektør Morten Ravn fra Vikingeskibsmuseet. De fungerede fint som fortællere, men de anvendtes hovedsagelig til at give nogle generelle vurderinger. De fik ikke lov til at gå i dybden. Samtidig føles det som en konstruktion, at fortællingen søger en fælles konsensus, hvor eksperter og Lars MIkkelsen lader som om, der kun er én fortolkning af historien, men det er jo ikke virkeligheden. Der er stor uenighed om vikingernes liv og togter, hvilket vi slet ikke får nogen fornemmelse af. Det er jo netop i uenigheden om historien, at fortællingen bliver spændende, men her vi ikke antydning af nogen uenighed.

Blandingen af eksperter, Lars Mikkelsen og skuespil er generelt vellykket. Vi fik de kendte historier om angrebet på klostret i Lindisfarne, Gotfreds etablering af Hedeby, erobringer og slaver og ikke mindst de stadig mere succesfulde togter til England, der kulminerede med Svend Tveskægs og Knud den Stores erobringer. Der blev også gjort meget ud af kristendommen og Jeannette Varberg konkluderede, at kristendommen havde været afgørende for udviklingen af den danske nation. Selvfølgelig gjorde udsendelsen meget ud af Jelling-stenen og Lars MIkkelsen fortalte om stenen og vi så den i nærbilleder.

Billederne er stadig flotte, de dramatiserede scener virker troværdige, men hvis serien skal hæve sig over pænheden og konsensus og virkelig rykke, så er det nu, at den skal gå i dybden med kilderne og turde vise uenigheder frem, så der bliver sat fut i dramaet.