DRs børneprogrammer til udlandet

Spanske, slovenske, hollandske og arabiske børn skal se dansk børne-TV.

Gennem de seneste måneder har DR Internationalt Salg underskrevet kontrakter med flere udenlandske TV-stationer, der vil vise dansk drama, dokumentar og fiktion for de mindste seere. »Salget af børneprogrammerne er begyndt at rykke, og vi skriver også kontrakter med flere lande, vi ikke har handlet med tidligere,« forklarer chefen for DR Internationalt Salg, Helene Aurø. Blandt de solgte programmer er 10 små H. C. Andersen-eventyrfilm samt fiktionsserierne »Julie«, »Danni« og »Lysets nøgle,« der både sendes i Spanien og Slovenien. »Ligesom DR planlægger at åbne en børnekanal, får flere og flere udenlandske TV-stationer det også, og det er en del af forklaringen på, at salget af DR-børneprogrammer stiger,« siger Helene Aurø. Saal
Vigtigt vagtskifte i bogbranchen