Dronningen - klassisk på den spraglede facon

Fra kejtet tronfølger til stilbevidst dronning. Hun er klassisk, mægtig farverig, går i lidt for lange skørter og er svær at kopiere, fordi hendes stil er så personlig, lyder to modeeksperters bud.

Dronningen er ikke bange for farver, her som tronfølger i Oaxaca i 1966. Fold sammen
Læs mere
Foto: stf / Scanpix

I Berlingske Tidendes fotodatabase findes der 11.651 billeder af dronning Margrethe. En svimlende rundtur i dem viser et kvindeliv gennem 70 år. Fra en nuttet baby, en yndig pige, en kejtet teenager, en smuk brud, en moder og en dronning. Og så viser det en kvinde, hvis garderobe der altid har været fokus på.

SE OGSÅ:
Alt om dronningens 70 års fødselsdag

En kvinde, som har en klar arbejdsuniform til hverdage, nemlig en spadseredragt med nederdel til et pænt stykke under knæet, en taljeret jakke, ofte et bælte i taljen og accessories, der matcher såsom hatte og handsker, sko og tasker. En kvinde, som bruger sine sommerferier i bomuldskjoler, der nærmest ligner dem, hun gik i som barn, gerne i spraglede kulører som grøn og en munter solgul. Som til galla er til farver, gerne sat sammen, og som genbruger sine kjoler, af og til i nye omsyninger og bruger klassiske royale stoffer som en stiv brokade med guldtråd og masser af pels, gerne den langhårede ræv som stola og en mink som kåbe.

Hun er aldrig blevet et stilikon som for eksempel den amerikanske førstedame, Jacqueline Kennedy, men hun har altid interesseret sig for tøj og vidst, hvordan hun ville klæde sig.

Didder Rønlund, der gennem 60 år har skrevet om mode, fortæller:

»Fra ung prinsesse til unik majestæt har jeg fulgt dronning Margrethe med fryd - også i mange situationer med fokus på mode,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Sådan fejres dronningen

Hun har oplevet en prinsesse, der gik fra at være en af de tre yndige prinsesser - et udtryk, Dronningen har fortalt, hun hadede, ens klædt i søde bomuldskjoler, flade hvide sko og ankelsokker til en stilbevidst ung kvinde:

»Knap gennem sine teenageår var det en meget målbevidst ung kvinde, der under en prøvning, og uden slinger i valsen lod bare sin mor, dronning Ingrid og Holger Blom - den tids svar på Christian Dior i Paris - vide, hvordan hendes nye dragt skulle skæres! Det skete i Holmens Kanal, hvor dansk couture og Blom havde hovedsæde, og Margrethe dengang stik mod alle odds fik sin vilje,« siger hun.

Lige siden har interessen for mode været intakt og stilen i stadig udvikling fra Celli Freifeldts klassiske skrædderi til gallamondering i dansk design, fra blandt andre Jørgen Bender, Mogens Eriksen og senest Birgitte Thaulov.

»Bortset fra et par valg i fransk haute couture hos Erik Mortensen og Pierre Balmain har Dronningen mig bekendt aldrig svigtet dansk mode. Den blev dog overstrålet af Mortensens midnatsblå pragtsilke med kronjuveler i diamanter båret ved gallamiddagen, da Dronningen fyldte 50 år,« siger Didder Rønlund.

Hun var gode venner med Erik Mortensen og oplevede derfor hans irritation, da Dronningen gjorde, som hun ofte har gjort med sine kjoler: Lod dem forandre.

»Kjolen dukkede nogle sæsoner senere som genbrug med blondesupplement. Det faldt ikke i god jord i Paris. Men hvad er der i vejen med genbrug? Det royale, som Dronningen gennem årene har vist sig i, har i hvert fald min respekt. Det imponerende er, at 70 års gallaroberne med selvfølge vil blive båret lige så majestætisk som for ti og 20 år siden, og det er flot gået,« siger hun.

En af dansk modes yngre skribenter, Camilla Frank, der er chefredaktør på ALT for damerne og royal kommentator på TV2 er også ret imponeret af majestætens stil.

»To ting falder mig ind, når jeg tænker på Dronningen: Meget klassisk og meget farverig,« siger hun.

For nok går Dronningen i klassiske spadseredragter med nederdel og taljeret frakke, men hun gør det i mange farver og med tilbehør, der vækker opsigt.

»Tænk på den britiske dronning. Hendes stil er jo langt mere klassisk og nærmest kedelig i sammenligning,« siger Camilla Frank:

»Dronningen virker som et menneske, der ved, hvad der klæder hende og har lyst til at eksperimentere. Hun er jo også kunstner, så hun har en god fornemmelse af farver og mønstre. Den slags kræver mod at bære og en ret ryg. Man kan ikke komme i et stort print med ludende skuldre og ligne en undskyldning for sig selv,« siger hun.

Hun bliver stille på spørgsmålet om, hvad Dronningen kunne gøre bedre?

»Jeg ved det ikke. Hun kunne... Altså når hun er til arrangementer, stikker hun jo ud fra mængden, men er det dårligt? Det synes jeg ikke. Hun bærer sine dragter, både til hverdag og galla smukt og meget dronningeagtigt, men hun bliver aldrig kedelig, fordi hun bruger mange farver og mønstre. Hun tør godt tage et spraglet regnsæt og en rød hat på sammen, hvor andre bare ville bruge noget mørkegrønt. Det er modigt, og det kan jeg godt lide,« siger hun.

»Men det er nok derfor, at hun aldrig er blevet et stilikon, som folk har forsøgt at kopiere. Hun er simpelthen for personlig, og for de fleste ville det ikke fungere. Jeg ville ikke se godt ud i et af hendes store lilla outfits. Det kræver noget at bære, men det kan hun, for hun har det der, som er svært at sætte ord på, men som jo bare er stil!«