Dronning Margrethe maler krus, der sælges for 799 kroner. Hun er »indiskutabelt« en reklamesøjle, siger ekspert

Dronning Margrethe har tegnet to koboltblå fisk, der nu pryder Royal Copenhagens jubilæumskrus. Det er opsigtsvækkende, at dronningen også markedsfører kruset, mener ekspert. Kongehuset henviser til »rammerne for dronningens kunstneriske virke«.

For nylig kunne Royal Copenhagen fejre 250-års jubilæum. 

Det blev markeret med et nyt krus lanceret under titlen »En majestætisk fortælling«.