Her gik man og troede, at det er Christian I, Københavns Universitet kan takke for sin eksistens. At det var ham, der i 1475 under et besøg hos Pave Sixtus IV i Rom fik tilladelse til at oprette et universitet i Danmark.
Sådan har historieskrivningen været i århundreder, og sådan har det også, indtil for ganske nylig, været beskrevet på universitets hjemmeside.
Men i virkeligheden var det slet ikke kongen, der fik udvirket den pavelige tilladelse, men hans dronning, Dorothea, skriver Københavns Universitets uafhængige avis, Uniavisen.
Kongen havde ganske vist besøgt paven i 1474, bl.a. med det formål at få tilladelse til at oprette et universitet. Men uvist af hvilken grund kom han hjem med uforrettet sag. Og så tog hans dronning, der var en handlekraftig kvinde, affære.
Året efter, i 1475, rejste Dorothea til Rom og fremførte sit ærinde. Det lykkedes hende at få sagen gennem det bureaukratiske pavelige maskineri og selv bringe Københavns Universitets grundlæggelsesdokument med sig hjem til Danmark.
Det fremgår af et brev, som Dorothea 18. maj 1475 skrev til sin søster. Brevet blev offentliggjort af historikeren Johannes Lindbæk i år 1900 og igen i 1979 af historikeren Niels Skyum-Nielsen i forbindelse med Københavns Universitets 500 års jubilæum. Men selv om man altså i mere end 100 år har kendt den rette sammenhæng, er Dorotheas rolle blevet forbigået i tavshed alle andre steder. Også på universitets hjemmeside.
Kønsblind historieskrivning
»Dorothea er udryddet i vores historiske forståelse,« siger Carsten Jahnke, lektor i middelalderhistorie ved Saxo-instituttet, til Uniavisen. »Det er en historiografisk tradition at negligere de danske dronningers, og kvinders, formåen fuldstændig. Dorothea er et klart eksempel på den tendens.«
Og det skyldes, at den videnskabelige historieskrivning opstod i højborgerlighedens kultur, hvor kvinderne skulle blive hjemme, mener Grethe Jacobsen. Hun er forhenværende førstebibliotekar ved det Kongelige Bibliotek og forfatter til en række bøger om kvinder i middelalderen.
»I historien har der eksisteret en total kønsblindhed,« siger hun. »De studerende kommer ud med en cand.mag i historie og har aldrig hørt om kvinder – bortset lige fra dronning Margrethe, hende kan man ikke komme udenom.«
Men nu har dronning Dorothea fået i hvert fald en lille oprejsning. Københavns Universitet har nemlig ændret teksten på sin hjemmeside til følgende ordlyd:
»I 1474-75 foretog Christian I og dronning Dorothea hver deres rejse til Rom. På baggrund navnlig af dronningens indsats udstedte pave Sixtus IV herefter den 19. juni 1475 en tilladelse til at oprette et universitet i Danmark.«
