Drastisk omfordeling af bibliotekspenge

Kulturministeren varsler store ændringer inden for bibliotekspengene. Indsatsen vil give mere til debutanter – men det er også godt, mener Danmarks Biblioteks-forening: »Kulturstøtte må godt være til dem, der udgiver i dag og ikke bare til dem, der udgav i går«, siger formanden.

En ny aftale betyder, at 9000 e-bøger fra nytår bliver tilgængelige via bibliotekernes udlånstjeneste eReolen. Det er resultatet af en aftale mellem Danskernes Digitale Biblioteker og forlagene bag Ebib, heriblandt Gyldendal, Rosinante & Co, Lindhardt og Ringhof og JP/Politikens Forlag.  (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2014) Fold sammen
Læs mere

Fordelingen af bibliotekspengene skal ændres. Fremover skal forfattere til digitale romaner modtage støtte på linje med dem, der skriver fysiske bøger. Og så skal der også være penge til dem, der kun har ganske få kopier af de fysiske bøger på bibliotekerne. Sådan lyder det lovforslag, som kulturminister Mette Bock (LA) nu har fremlagt for et enigt kulturudvalg.

»Formålet med forslaget er dels at modernisere biblioteksafgiftsordningen, dels at sikre at flere personer vil modtage støtten end tilfældet er i dag,« siger Mette Bock i en mail til Berlingske.

Hendes udspil betyder blandt andet, at forfattere til e-bøger vil modtage en øget andel af de fastsatte bibliotekspenge, der udgør 187 millioner kroner i 2016. Til at begynde med – i 2018 – er det fire procent af pengene, der skal gå til digitale forfatterskaber. I 2021 er man oppe på otte procent. Herefter skal satsen fastsættes »på baggrund af forholdet mellem det fysiske og det digitale udlån«, som der står i lovteksten.

At ændringen sker gradvist er kun godt, mener næstformand i Dansk Forfatterforening Nanna Gyldenkærne.

»For mange forfattere er bibliotekspengene en forholdsvis stabil indtægtskilde i en økonomi, der ellers ikke hænger så godt sammen. Og der vil ske store forskydninger, når dette indføres. Derfor er det godt, at forandringerne ikke kommer for pludseligt,« siger Nanna Gyldenkærne.

Hun forudser, at det især bliver de populære forfattere og dem, der skriver let tilgængelig faglitteratur, der får glæde af Kulturministerens indsats, fordi det er de bøger, der har succes digitalt.

Ønsker loftet helt fjernet

Også Danmarks Biblioteksforening glæder sig over ministerens udmelding.

Formand Steen Bording Andersen så dog gerne, at man gik endnu længere.

»Vi er rigtigt glade for, at man endelig tager hul på det her, men vi så gerne, at man gik hele vejen. Det er ærgerligt, at der skal være et loft over, hvor mange penge, der skal gå til e-bøgerne,« siger Steen Bording Andersen, der medgiver, at det ville betyde store ændringer for visse forfattere, hvis de pludselig skal dele deres bibliotekspenge med e-bogsforfattere.

»Men det er vel også fair nok, at bibliotekspengene afspejler den nuværende litteratur-scene. Selv om det er en slags kulturstøtte, så må der også godt være til dem, der udgiver i dag og ikke bare til dem, der udgav i går«, siger Steen Bording Andersen.

Minimumsgrænsen flyttes

Mette Bocks lovforslag indbærer dog ikke kun, at der bliver set på om e-bøger skal have del i biblioteksafgiften. Ministeren vil også forandre det minimumsloft, som betyder, at forfattere, der årligt har tjent over 1.250 kr. i bibliotekspenge, får beløbet udbetalt. Hidtil har grænsen været 2.130 kr., hvilket har irriteret de mange forfattere, der måtte vinke farvel til deres penge, fordi de lige præcis ikke oversteg minimumsbeløbet. I stedet gik deres støtte til de andre modtagere på listen, men også det skal laves om. Frem over skal det beløb, der ikke kommer til udbetaling som følge af undergrænsen, i stedet fordeles til dem, som ellers ville have fået udbetalt højest 5.000 kr. i biblioteksafgift.

Ændringen modtages med glæde hos både forfattere og biblioteker.

»Det bliver stadig et beløb, der i en forfatterøkonomi kan have en betydning, og det bliver nemmere for debutanter at få deres biblioteksafgift udbetalt,« siger Nanna Gyldenkærne, der suppleres af Steen Bording Andersen.

»På denne måde får man også skabt noget, der er til gavn for de forfattere, der er på vej ind i branchen, og støtter dem, der står for den smalle litteratur«.

Ud over disse ændringer har Mette Bock ingen planer om at røre ved resten af biblio­tekspengene. Fordelingen giver ellers ofte anledning til debat, fordi millionerne fordeles ud fra, hvor mange kopier af en bog, der står på danske biblioteker. Dermed er børnebogsforfattere som feks Bjarne Reuter ofte dem, der modtager mest i støtte. Det princip ændres dog ikke foreløbigt.

»Med forslaget her er der ikke lagt op til, at der skal ske ændringer i fordelingen mellem de forskellige modtagergrupper,« skriver Mette Bock.