Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Finanslovsforslagets besparelser har ramt hovedstadens teatre hårdt.
Teatrene vil i 2020 have et budget på 6,6 procent under det nuværende. Man skal i praksis spare godt seks mio. kroner pr. sæson.
Det københavnske teatersamarbejde vil udmønte besparelsen med en dobbelt rationalisering:
Man samler Østre Gasværk Teater og Republique til ét teater med fælles ledelse og en ny profil.
Østre Gasværk Teater og Republique ligger relativt tæt på hinanden - og den beliggenhed giver "reelle muligheder for synergi i driften af de to teaterhuse", skriver Det Københavnske Teatersamarbejde.
Østre Gasværk Teater er især kendt for musicals og store musikforestillinger i almindelighed,
Republique ved Østerbro Svømmehal har hidtil specialiseret sig i eksperimentelle tiltag.
Besparelsens andet ben rammer Rialto Teatret ved Frederiksberg Rådhus. Huset har de seneste år været Nørrebro Teaters biscene.
Nørrebro Teater fraflytter altså lejemålet og vil fremover koncentrere kræfterne om en videreudvikling af det moderne morskabsteater og musikforestillinger på hovedscenen i Ravnsborggade.