DR spiller kun dansk

Spil Dansk Dagen i dag fejres med et brag af dansk musik landet over. Hvis du er heldig, kan du stadig nå at overvære en koncert.

Danmark spiller i dag dansk, når den årlige Spil Dansk Dagen fejres landet over med en række store og små musikarrangementer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Stricker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Anne Linnet, Rasmus Seebach, The Rumour Said Fire.

Fælles for de tre kunstnere er, at de alle er danske. Og det skal de være glade for på en dag som i dag, hvor dansk musik fejres med i alt 1.014 musikarrangementer over hele landet.

De musikarrangementer, som finder sted i dag, spænder fra den ene yderlighed til den anden. I formiddag sang den danske sangerinde Ida Corr for, da op mod 100.000 danskere sang med til DR's fællessang på kunstmuseet Aros i Aarhus.

Og kendte kunstnere som MC Einar, Tue West, Backseat og de tre ovennævnte har stillet op til store debatarrangementer og koncerter.

»Der er koncerter på hospitaler, fængsler, asylcentre, hospices, og der kommer en række koncerter i landets Bilka'er og i andre varehuse. Vi kommer bredt ud også på spillesteder, skoler og biblioteker,« siger Ricco Victor, der er projektleder for Spil Dansk Dagen, til dr.dk.

Spil Dansk Dagen fejres hvert år i oktober for at sætte fokus på det danske musikliv og danskproduceret musik. Antallet er deltagere er i år rekordhøjt.