DR opruster med udsendelser om kristendom

Tre nye serier om religionens betydning gennem historien toner den kommende tid frem på DR K. Ifølge redaktionschef Morten Thomsen Højsgaard vil DR sætte turbo på oplysningen om et emne, der spiller en stadig større rolle for mange danskere.

Morten Thomsen Højsgaard fortæller om, hvordan den kristne kulturarv skal dækkes i DR's tre nye serier om kristendom og religionens betydning gennem historien. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er en synlig tilfreds redaktionschef for historie og religion i DR Morten Thomsen Højsgaard, som Berlingske interviewer. Han kan præsentere tre nye serier om kristendom og religionens betydning gennem historien og til i dag, der er produceret i DR og vil blive vist på DR K i den kommende tid.

Første serie på tre hedder »I Guds navn – USA versus Danmark« og beskriver den store forskel på religionens betydning i henholdsvis USA og Danmark. Hvor religionen har fast greb i mange mennesker i USA, spiller kristendommen en betydelig mindre rolle i Danmark.

I den anden serie på fire med titlen »Tro, håb og videnskab« diskuteres samspillet og modspillet mellem tro og rationalisme.

Og endelig er DRs store satsning en udsendelse på seks afsnit, hvor man med historiske indslag og eksperter forsøger at beskrive kristendommens rolle i danmarkshistorien og hvorvidt religionen har en rolle at spille i vor nutid.

Serierne bliver fulgt op af en radioserie i udsendelsen »Mennesker og tro« på P1, en bog er på vej om samme emne, og DR lægger også temaartikler ud digitalt og på de sociale medier med baggrund i serierne i tv.

Morten Thomsen Højsgaard siger, at projektet i bund og grund er bred folkeoplysning, hvor han vil sætte turbo på oplysning om religionens og selvfølgelig ikke mindst kristendommens betydning for os som danskere: »Vi har en intens debat i offentligheden om tro og identitet, hvor religionen spiller en stadig større rolle, så vore udsendelser er vel udtryk for, at der er et vældigt behov om information og viden. Men det er også et spørgsmål om indviduel identitet og i annoncering for udsendelserne spørger vi: »Hvor kristen er du?«

Det er der vel intet svar på?

»Nej for det afhænger af det enkelte menneske, men med vor historiske gennemgang giver vi i det mindste et bedre grundlag for at forstå, hvilken betydning kristendommen har haft for udviklingen af det Danmark, som vi kender idag. Med udsendelserne bringer vi historisk forståelse for kristendommens udvikling og dermed også for at forstå nuancerne i troen.«

Den kristne kulturarv

Kristendommen er statskirke og DR er en statslig institution. Pålægger det dermed DR en speciel opgave med formidling af kristendommen?

»Ja for det står klokkeklart i public service-aftalen, at vi skal dække kulturarven og dermed også den kristne kulturarv. Satsningen, som vi nu ser, er en journalistisk satsning, hvor vi lægger op til debat om, hvordan man i en moderne, globaliseret verden kan forene tro, naturvidenskab og rationalisme. Hvordan kan man mentalt kan få det til at hænge sammen. Skal det hænge sammen?«

Satsningen er vel udtryk for, at religionen betyder stadig mere for det enkelte menneske?

»Ja, det er det vel nok, og de mange religionsprogrammer vi nu sender vil måske virke lidt massivt på seerne. Men det passer jo fint sammen med, at vi på alle fronter diskuterer mere intenst end nogensinde, hvad det vil sige at være dansk og hvordan religion kan passes ind i et moderne samfund.«

Der har løbende været kritik af DR for ikke at tage kristendommen alvorligt nok og for ikke at bringe tilstrækkeligt om kristendommen og det kirkelige stof. Er dette reaktionen på kritikken?

»Programmerne er båret af en lyst til nysgerrigt og seriøst at formidle en væsentlig del af vores fælles kulturarv. Vi brænder for det, som vi beskæftiger os med og håber, at vi dermed bidrager til forståelsen af religionen og kristendommen i Danmark.«

»Men det er jo ikke missionerende eller kritikløse udsendelser, for vi skildrer også de mørke sider af religionen, som den er kommet til udtryk gennem undertrykkelse af følelser og ytringer og den til tider brutale magtudøvelse, som kirkens folk stod for. Vi har i udsendelser eksperter indkaldt, som er uenige og vi har en kritisk tilgang til emnet.«

Refleksion over hvem vi er

Den stadig større interesse for kristendommen viser sig i voldsomme debatter mellem forskellige grupper inden for den kristne kirke. Folk fra Tidehvervsbevægelsen fører debatter med folk fra venstrefløjen i folkekirken, og præster opponerer mod deres biskopper i både tros- og samfundsspørgsmål. Er det vanskeligt at træde ind i det minefelt og risikere at få på hattepulden af folk, som du kendte fra din tid som leder af Det Danske Bibelselskab?

»Det er jo netop på grund af de debatter og dramaer i offentligheden, at trosspørgsmålet bliver mere interessant og derved opprioriteres i DR som i resten af samfundet. Der er noget på spil og fok er optaget af det, og derfor vil DR også beskæftige sig med det. Vi har jo religionsspørgsmål overalt i samfundet lige nu fra opdelte svømmehaller til religionsfrie gymnasier.«

»I Berlingske har I for nylig bragt en undersøgelse om tabuer i vor tid, der viser, at psykiske sygdomme er det største tabu og som nr. to på listen kommer troen. Selv ikke sex ligger højere end tro.«

»Det siger noget om, hvordan religion er blevet væsentlig og afgørende som menneske og dansker. Tro er ikke bare en selvfølge, men noget brandbart og konfliktfyldt. Interessen for religionen vil til stadighed øges i en tid med en stadig mere sammensat religiøs situation, og som public service-medie afspejler den voksende interesse.«

Vil den voksende interesse for religion og kristendom afspejle sig i DRs store satsning – den nye historieserie, som får premiere i 2017?

»Den store danmarkshistorie stiller det grundlæggende spørgsmål om, hvordan vi er blevet, som vi er. Vi går tilbage til stenalderen og frem til i dag. Der spiller religionen en rolle på linje med andre væsentlige faktorer som klimaet, økonomiske og sociale forhold. Der er jo tale om ret permanente strukturer, der...«

Synet på religion er jo netop ikke permanent. Hvis I havde lavet den historieserie i 1970erne, havde hovedtemaet sikkert været klassekampen og de økonomiske forhold, mens religionen vel nu spiller en større rolle i jeres forståelse af, hvorfor vi blev, som vi blev?

»Det har du sikkert ret i, og man kan sige, at historien ikke findes, men kun de spørgsmål og svar, som vi giver os selv. Det er jo netop grunden til at lave en ny danmarkshistorie årtier efter Palle Lauring, Erik Kjersgaard og Poul Hammerichs lavede deres danmarkshistorier og -krøniker.«

»Men religionen er kun èt ud af en række nye emner, der får os til at stille nye spørgsmål. Globaliseringen, terroren, sikkerhedsspørgsmål, ny teknologi, nye kønsroller og andre forhold får os alle til at reflektere over, hvem vi er. Jeg håber, DRs udsendelser giver et bedre grundlag for mulige svar.«