DR og Wonderful Copenhagen i panik kort inden Eurovision-finale

En måned inden finalen i Eurovision Song Contest i København mente DRs generaldirektør, at situationen var »yderst kritisk«, og Wonderful Copenhagen frygtede for sin fremtid. Venstre mener, at S-politikere svigtede.

Ombygningen af B&W Hallerne på ?Refshaleøen til Eurovision stod først færdig kort før det store show. Og DR var nødt til at give Wonderful Copenhagen et lån på ?27 millioner kroner få uger før Eurovision, så hal og installationer kunne blive færdige. Foto: Bax Lindhardt Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der var panik på alle fronter blot en måned inden, at Danmark i begyndelsen af maj skulle afvikle Eurovison Song Contest i B&W Hallerne i København.

Budgetterne var skredet, og både Wonderful Copenhagen, som stod for de fysiske rammer om begivenheden, og DR, som skulle afvikle og transmittere det stort anlagte show til hele verden, talte dunder. Begge parter frygtede, at afviklingen kunne komme i fare, hvis ikke der straks blev skaffet ekstra penge.

Det fremgår af et af de mange referater fra præsidie- og styregruppemøder, som Wonderful Copenhagen (WoCo) efter lang tids politisk pres fremlagde tirsdag.

Showet blev som bekendt afviklet til et 12-tal, men ombygningen af de gamle industrihaller, som skulle give showet og København et hipt image, endte med at koste 91,3 millioner kroner i stedet for som budgetteret 18,4 millioner kroner. Og ombygningerne faldt både økonomisk og praktisk først på plads fem minutter i tolv.

Af et præsidiereferat fra 7. april, mindre end en måned før Eurovision blev afviklet fra 6.-8. maj, fremgår det, at der både hos DR og WoCo herskede panik, og at de to parter mildest talt var på kant med hinanden.

Direktør i WoCo, Lars Bernhard Jørgensen, sagde, at man stod over for »store udfordringer«. Man manglede penge til at færdiggøre B&W Hallerne, men hvis man fik frigjort midler og kreditter, ville man kunne »komme i mål«.

DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn kaldte situationen »yderst kritisk«. Og WoCos bestyrelsesformand, Michael Metz Mørch, fastslog, at afviklingen var afhængig af, at WoCo sammen med Københavns Kommune og Region Hovedstaden – de to sidste er hovedinteressenter i WoCo, som har til formål at markedsføre København som bl.a. turist og kongresby – fandt en finansieringsmodel, så »den øgede risiko, Wonderful Copenhagen påtager sig, ikke risikerer at blive ødelæggende for organisationens arbejde«.

Løsningen blev, at DR den 21. april ydede WoCo et lån på 27 millioner kroner, så hal og installationer kunne blive færdiggjort. Sammenlagt endte WoCo med at skylde DR 37,8 millioner kroner.

Af et referat fra den 21. marts fremgår det, at DR og WoCos projektselskab, som stod for ombygningen af hallen, var så meget på kant, at der blev talt om tvister og mulig voldgift. Bl.a. kunne man ikke blive enige om den meget dyre loftkonstruktion i hallen.

»Man har som politiker pligt til at sige nej«

Ifølge Jens-Kristian Lütken (V), medlem af Københavns Borgerrepræsentation, viser referaterne, at DR stillede en lang række dyre krav til WoCo – bl.a. krævede man scenen hævet ti centimeter, hvilket kostede tre millioner kroner – og at hverken Københavns overborgmester Frank Jensen (S) eller formand for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) sagde fra over for budgetoverskridelserne.

»Når man læser bilagene, kan man også se, at politikerne er bevidste om, at det er dem, der har det endelige ansvar. Overborgmesteren og regionsrådsformanden har været fuldt bevidste om, at Eurovision kom til at koste meget mere end budgetteret, men de sagde ikke stop. Når DR kræver scenen ændret for tre millioner kroner på et tidspunkt, hvor budgettet er skredet, så har man som politiker en pligt til at sige nej,« siger Jens-Kristian Lütken.

Han mener, at referaterne viser, at politikerne allerede i januar 2014 kunne vide, at der var fare for, at budgetterne kunne løbe løbsk.

Udgifterne til Eurovision blev samlet set mere end tre gange større end budgetteret og endte på ikke mindre end 334 mio. kroner. Da hele regnskabet var gjort op, var resultatet et underskud på 58 mio. kroner.

Heraf dækkede Wonderful Copenhagen selv de 12 mio. kroner, mens Region Hovedstaden på sit møde 19. august besluttede at bevilge de øvrige 46 mio. kroner mod, at pengene modregnes i organisationens tilskud i en ikke nærmere fastsat årrække.

Denne beskæring af Wonderful Copenhagens budget har foreløbig kostet ni medarbejdere – hver tiende ansat – jobbet.