DR-formand: Det brede publikum bliver taberne

Hvis politikerne gør alvor af at udskille den levende musik fra DR, vil det svare til at flytte musikken fra hele landets musikhus og over til et meget smallere publikum, mener bestyrelsesformand Michael Christiansen.

DR-bestyrelsesformand, Michael Christiansen, er meget lidt begejstret for forslaget om at fjherne den levende musik fra DR. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sisse Stroyer
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At flytte Koncerthuset og DRs ensembler ud af DR og DR SymfoniOrkestret ind hos f.eks. Det Kongelige Teater vil være som at flytte musikken fra hele Danmarks koncertsal med mange hundede tusinde tilhørere hjemme i stuerne over hele landet over til en smallere kulturinstitution med fokus på et københavnsk publikum, der er villige til at betale 800 kroner for en operabillet.

Det mener DRs bestyrelsesformand, Michael Christiansen, som ikke begejstret for det forslag, som kulturminster Mette Bock (LA) og DFs kulturordfører, Alex Ahrendtsen – uafhængigt af hinanden i hhv. en kronik i Jyllands-Posten og en artikel i Politiken – er kommet med om at udskille Koncerthusets og dets aktiviteter fra DR. Begge peger desuden på, at det vil være en oplagt mulighed at lægge DR SymfoniOrkestret ind under Det Kongelige Teater.

Men uanset om det bliver en særskilt kulturinstitution eller Det Kongelige Teater, der bliver modtageren, vil udflytningen af DRs mange ensembler gøre sigtet med dem meget smallere og tilgodese en langt mindre andel af befolkningen, end det er tilfældet i dag, fastslår Michael Christiansen.

»I dag er DRs ensembler til for hele befolkningen, og Koncerthuset er den smeltedigel, hvorfra tingene sendes ud til hundredtusindvis af mennekser, også dem, der ikke bor i KØbenhavn og indløser villet til koncerter. Det er ikke et sted, hvor der spilles koncerter for et smalt publikum. Koncerthuset er det sted, hvorfra transmissionerne bliver sendt, og alle DRs ensembler indgår i et netværk og en sammenfletning af musikalsk udøvelse, der tilsammen har et publikum på mange hundrede tusinde mennesker. De øvrige koncertsale har et meget smallere publikum,« siger han.

”Så det vil være at flytte musikken fra hele Danmarks musiksal over i en meget mere smal sammenhæng. Og det er klart, at jeg som formand for DR synes, det er at gå den helt forkerte vej. Men det er jo selvfølgelig op til politikerne at diskutere rammerne.«

Gælden følger med

I sin kronik argumenterer kulturministeren bl.a. med, at flere andre europæiske lande har udskilt den levende musik fra public service-institutionerne.

Men det gælder ifølge Michael Christiansen ikke for de lande, vi især sammenligner os med - Norge, Sverige, Finland og England.

»De har stadig deres orkestre, som er en meget stor del af kulturlivet i de fire lande, så de har en ordning fuldstændig som i Danmark,« siger han.

I øvrigt er det efter Michael Christiansens vurdering et åbent spørgsmål, hvem der vil have lyst – og råd – til at overtage selve DR Koncerthuset.

»Koncerthuset har kostet ca. to mia. kroner, og den gæld afskrives og forrentes i dag af DR – med meget store besparelser som konsekvens. Det er klart, at den, der overtager Koncerthuset, også overtager gælden. Og jeg har meget vanskeligt ved at forestille mig, at nogen vil overtage en gæld på to mia. kroner, der både skal forrentes og afskrives,« siger han.

»Det andet er, at de samlede omkostninger ved at drive huset og alle DRs ensembler i dag betales over licensen, men hvis man flytter dem over i en anden institution, skal de skattefinansieres. Det vil bl.a. betyde, at den moms, der betales af de licenskroner, vil komme til at mangle i det samlede regnskab. Det bliver et meget stort og kompliceret regnestykke at få til at gå op.«

Vi gør det klassiske folkeligt

Michael Christiansen vil imidlertid være ked af, hvis diskussionen kommer til at handle om økonomi alene – for det er slet ikke det, der er det vigtige, understreger han.

»Det handler om, hvorvidt man ønsker at føre en levende organisme af ensembler, hvis koncerter årligt høres hjemme i stuerne af hundredtusindvis af mennesker, over i et regi, hvor nogle ganske få mennesker er villige til at betale 800 kroner for en operabillet. Alene torsdagskoncerterne på P2 blev sidste år hørt af 800.000 mennesker,« siger han.

»DR har en forpligtelse til at gøre den klassiske musik folkelig. Det gør vi gennem en indsats på DRK og P2, og det gør vi i vores Musikarie, hvor op mod 100.000 børn kommer til klassisk koncert over hele landet, ikke bare i KØbenhavn. Det er ting, som hverken bliver lavet af Det Kongelige Teater eller andre musikhuse,« siger han.