DR-digitalisering stort skridt videre

Digitaliseringen af DRs enorme arkiver bliver nu sendt i EU-licitation. Digitaliseringen skal gøre 570.000 timers kulturarv tilgængelig for den danske befolkning.

Kulturministeriet har nu givet Danmarks Radio endeligt tilsagn om en øjeblikkelig bevilling på 20 mio. kroner til digitalisering af DRs arkiver.

Beslutningen var ventet af DRs radiodirektør, Leif Lønsmann, der i det nuværende medieforlig står til at modtage 75 mio. kroner til digitaliseringen, men han er alligevel glad for, at pengene nu går i gennem.

Opgaven med at digitalisere de omfattende arkiver sendes nu i EU-licitation, da man i DR ikke selv har den fornødne teknologi. Det er, ifølge Leif Lønsmann, et helt normalt skridt for så omfangsrige opgaver, som der ikke er ressourcer til at løse internt.

Men det er på ingen måde en normal opgave. 570.000 timer lyd, film og billeder skal digitaliseres. Det svarer til 65 års materiale.

Materiale, der er fordelt over 30 forskellige formater, og hvor det ældste er lysbilleder fra 1896, da Danmarks Radio endnu ikke eksisterede.

I dag er kun 1,4 procent af arkivet digitaliseret, men med de 75 mio. kroner der er bevilliget, kan man nå en fjerdedel af vejen, mener Leif Lønsmann.

Hele digitaliseringen vil således løbe op i omkring en kvart milliard. Og dermed er bevilligen tiltrængt, for en del af DRs arkivet vil simpelthen ikke kunne overleve i endnu 5-10 år, vurderer Leif Lønsmann. Dels af rent kemiske grund, når det gælder fx gamle film, men også fordi apparater, der kan afspille materialet, ikke bliver ved med at eksistere, og fordi det i fremtiden ikke vil være muligt at konvertere nogle af formaterne.

»Jeg er utålmodig med det materiale, der ligger og forvitrer, men har tålmod når det kommer til den overordnede digitalisering,« siger Leif Lønsmann, der fastslår, at han glæder sig til at give danskerne indblik i de enorme mængder af materiale fra arkivets kældre.

»Når man går en tur i kældrene, møder man altid noget, der er specielt interessant for nogen helt specifikke.«

Men hvordan skal det kæmpe materiale formidles?

Efter fiaskoen med kulturkanonens hjemmeside, der havde 26.000 besøgende på et år, er Leif Lønsmann klar til at undersøge mere alternative måder til at stille den danske kulturarv til rådighed på.

»Folk går ikke på shopping i kulturarven. Vi skal i stedet være der hvor folk er. Vi skal lave undervisningssider, forskningsportaler, lokalt forankrede sites og branchesider. Vi skal være til stede, hvor der er brug for arkivet.«