TV-serien om 1864 er blevet klippet ned fra otte timer til to timer og er blevet til en rigtig biograffilm. Problemet er bare, at biograferne ikke vil vise den.

Biografklub Danmark, der står for distribution til biografer af danske film, siger nej, fordi man ikke mener, at folk vil se en nedklippet version af TV-serien.

Projektet »1864« begyndte i 2010, da Folketinget gav en bevilling på 100 millioner kr., der var øremærket til udvikling og produktion af en historisk dramaserie. Resultatet blev til dramaet om 1864-krigen mod tyskerne, som Ole Bornedal instruerede.

Efter at TV-serien blev vist i 2014, har produktionsselskabet Miso-film og DR brugt henholdsvis fem millioner og 2,5 million kr. på at omskabe den til en spillefilm.

Formanden for brancheforeningen Danske Biografer, Kim Pedersen, siger imidlertid i dag, at projektet med at gøre »1864« til en spillefilm fra starten var en kommercielt dødfødt idé:

»Man burde have vidst fra starten, at den ikke kunne gå som biografilm. Vi ved, at TV-serier ikke kan omdannes til biografilm, for det vil folk ikke se. Derimod kan det glimrende gå den anden vej, hvor film laves om til TV-serier. Jeg advarede i 2013 om, at DR burde begynde med at lave en film og derefter lave den om til en TV-serie. Men DR ville ikke lytte.«

Hvad mener du med det?

»I 2013 skrev jeg i Jyllands-Posten et indlæg med rubrikken »Nogen burde gribe ind over for DR«, hvor jeg påpegede, at det aldrig lykkes at nedklippe en TV-serie til en film med samme materiale. Det gider folk jo ikke se, men de gider godt se en film først og derpå en TV-serie, hvor der er kommet nyt materiale til. Havde DR lyttet, kunne DR have tjent 50 millioner kr. globalt på salg af filmen og derpå på TV-serien og brugt pengene til bl.a. at redde DRUnderholdningsorkestret. Men DR ville ikke høre, for DR er licensbetalt og er ligeglade med indtjeningen.«

Hvad svarede DR dig dengang?

»DRs daværende kulturdirektør, Morten Helsseldahl, svarede, at jeg ikke havde ret, for »Klinkevals« havde haft succes som film efter at have været vist som TV-serie. Han havde blot fået det galt i halsen, for også »Klinkevals« var først en film og var derpå blevet til en TV-serie på TV 2.«

Til Kim Pedersens kritik siger Morten Hesseldahl, der i dag er direktør på Det Kongelige Teater:

»Der er ikke noget mærkeligt i, at Kim Pedersen forsvarer biograferne. Det er det, han er ansat til. Men det er lige blåøjet nok, når han mener, at man bør fylde hans biografer med en premiere finansieret af licensbetalerne. »1864« var danmarkshistoriens dyreste TV-serie. Det var det, der var projektet. Det var det, pengene var givet til. At der så også ud af materialet kunne klippes en spillefilm gav god mening, når man tog produktionskvaliteten i betragtning. Men det var naturligvis sekundært i forhold til TV-udgaven. Havde spillefilmen været ude først, ville hele den DR-begivenhed, som TV-serien de facto blev, jo være udeblevet. I gennemsnit så knap 1,5 millioner med hver søndag. Det ville aldrig have været tilfældet, hvis en film forinden var løbet med nyhedens interesse. Det burde selv Kim Pedersen kunne fatte.«

»Det lyder som en fejldisposition«

Folketingets bevilling til TV-serien var et af daværende kulturminister Per Stig Møllers (K) initiativer. Dansk Folkeparti støttede bevillingen i håb om, at danskerne ville få en bredt fortalt historie om de vigtige år i midten af 1800-tallet.

Per Stig Møller siger som kommentar til de 2,5 millioner kr, som DR har satset på filmen: »Jamen så er de jo spildt. Det lyder som en fejldisposition.«

I dag siger Dansk Folkepartis kulturpolitiske ordfører, Alex Ahrentsen:

»Jeg kan da godt forstå, at biograferne ikke vil vise filmen. Enten laver man en TV-serie, eller også laver man en biograffilm. Men man kan ikke bare klippe en serie ned uden at tilføje noget nyt og så tro, at folk gider at se den. Og hvis TV-serien så havde været fantastisk og en kæmpesucces, så havde interessen måske været der, men kvaliteten var ikke i orden, og filmen forvrængede vigtige historiske forhold. Det gennemskuede folk, og derfor vil det være håbløst at lokke dem ind i biografen.«

Misos leder, Peter Bose, er ked af afvisningen:

»Mange mennesker så TV-serien, og af den årsag tror biograferne ikke på, at de gider at se en film. Men vi har klippet den ned fra otte timer til to, og vi har klippet det politiske og nutidsplanet væk. Filmen er blevet et helstøbt værk om kærlighed og krig.«

Tror du, at den heftige kritik af TV-seriens historiske fremstilling har betydet noget for dens kommercielle muligheder?

»Det tror jeg ikke, for den er fiktion og ikke dokumentar. Det afgørende er, at biograferne helst ser, at de har hånd i hanke med forløbet og ikke bryder sig om film, der er startet på TV som en serie. Men selv om »1864« ikke kommer i biograferne, så kan danskerne se den som DVD, på iTunes og på anden måde,« siger Peter Bose.

Det danske filminstitut sagde i sin tid nej til at give støtte til udvikling af filmen om 1864. Filminstituttets direktør, Henrik Bo Nielsen, siger:

»Erfaringen burde nok have fortalt DR, at en film efter TV-serien ikke ville få succes. Hvis man ønskede en film i sidste ende, så var fremgangsmåden ikke hensigtsmæssig.«