Doven, dum og fyldt med dyr: »Dolittle« kan på ingen måde anbefales til mennesker, som går op i film

Endnu engang får verden en fjollefilm om lægen Dolittle, der kan tale med dyr. Denne gang sødsuppemagisk og uden saft og kraft. Selv kunstnerisk ambitiøse filmskabere kan i ny og næ påtage sig lidt rugbrødsarbejde.

Robert Downey Jr. gør en tålelig figur i titelrollen som Dolittle, men redder hverken sig selv eller filmen © 2020 UNIVERSAL STUDIO Univers

Nogle film går man som anmelder bævende ind til i mørket – fyldt med bange anelser og uvægerligt præget af advarsler og hånlige domme. »Dolittle«, som har dansk premiere torsdag, hører til i denne kategori og er, ligesom biografaktuelle »Cats«, en produktion, som den globale anmelderstand har mødt med kollektiv ringeagt og knusende foragt.

Fortællingen kredser, ligesom filmatiseringerne i henholdsvis 1967 og 1998, som fik et væld af fortsættelser, om John Dolittle og bygger på Hugh Loftings populære børnebogsserie, der begyndte at udkomme i 1920.