Donald Trump har krævet Alcatraz genåbnet, og nu venter øens sidste hemmeligheder på at blive opdaget

Få fængsler er mere berømte end Alcatraz i San Francisco-bugten. En »flugtsikker« ø, som har optaget forskere og filmskabere i årevis, og som for nylig også fangede Donald Trumps interesse, da han forlangte det berygtede fængsel genåbnet. Kristian Lindberg fortæller historien om Alcatraz, om de mange myter og om tre mænds flugt fra øen, som – måske – endte succesfuldt. Hør oplæser Caroline Toft Baunkjær læse artiklen højt ved at klikke på play-ikonet under billedet.

Donald Trump har krævet fængslet Alcatraz genåbnet. Fængslet blev lukket i 1963 og havde en befolkning på over 300 indsatte og 300 ansatte. Siden har forskere undersøgt øen med radar og 3D-scanninger for at genopdage dens fortid. Fred Greaves/Reuters/Ritzau Scanpix

Den 11. juni 2012 ankom en turistbåd til det nedlagte fængsel på øen Alcatraz Island i San Francisco-bugten.

Blandt de glade og fotograferende turister, der gik i land på øen, var US Marshal-efterforsker Michael Dyke, der i hemmelighed holdt øje med de øvrige rejsende.