Donald Trump har forsøgt sig med den akavede kunst – nu er ordet blevet en del af det danske sprog

Hvert år optages nye ord i det danske sprog. I år er ingen undtagelse. Dansk Sprognævn har netop offentliggjort listen over de 43 ord, som nævnet har tilføjet i år – og de er helt forventeligt gennemsyret af blandt andet coronamiseren.

Ordet »albuehilsen« er netop blevet optaget i den digitale ordbog. Her er det USAs præsident, Donald Trump, og tidligere NFL-spiller Herschel Walker i den akavade kunst at give en »albuehilsen«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tami Chappell/Ritzau Scanpix

Det danske sprog udvikler sig hele tiden. Tænk bare, hvordan det piblede frem med nye ord og betegnelser under coronanedlukningen i foråret. Hvor mange gange havde du før da sagt ord som »smittekæde«, »flokimmunitet« og »albuehilsen?«

Flere af ordene er blandt de i alt 42 ord, som Dansk Sprognævn netop har optaget i den digitale ordbog. Ordene »driveingudstjeneste«, »kontaktsmitte« og »superspreder«, der ligeledes er i coronagenren, er også blandt de nye drenge i klassen i den digitale ordbog. Det samme er »smittetryk« og »social distancering«.

»Det er jo ikke så mærkeligt. Det er noget af det, vi taler meget om i år. Og det kommer vi nok også til næste år, desværre,« siger Eva Skafte Jensen, der er seniorforsker ved Dansk Sprognævn.

Flere klassiske træk

Coronakrisen er dog ikke eneste generelle træk, der er at spore blandt de nyoptagede ord. En anden tendens er et fokus på klima og natur. Det er ord som »naturnationalpark« og »rewilde« eksempler på.

»Der er en optagethed af, hvordan man opretter en form for balance i naturen – også med henblik på, hvordan man kan skabe en balance i klimaet,« hæfter Eva Skafte Jensen sig ved.

Der er nogle klassiske træk over de nye ord, lyder budskabet fra Eva Skafte Jensen. Adskillige af dem har engelsk og anglicistisk klang. Og så er der adskillige, der beskriver påklædning, og hvad vi spiser.

»Det er helt almindeligt, at der kommer ord i den afdeling,« konstaterer Eva Skafte Jensen og fortsætter:

»Athleisure (sportsligt hverdagstøj, red.) er ikke et dansk ord. Og det er cancel culture heller ikke. Lad os bare sige det sådan. Cancel culture er et fænomen, som stadigvæk dominerer mere i amerikansk kultur. Men vi kan se, at det er på vej. Vi kan se tegnene rundt omkring på de danske uddannelsesinstitutioner,« siger hun.

Desuden er der et ord, som sprogforskerne mistænker for at være et regulært pseudolån. Det er ordet railboard – her til lands betegner det en annonceskærm på togstationer. På engelsk en helt bestemt type guitar.

»Vi har slet ikke kunnet finde eksempler på, at railboard bliver brugt på engelsk på den måde, vi bruger det,« siger Eva Skafte Jensen.