Sig navnet Jonathan Daniel Hamm, og ikke mange vil løfte et øjenbryn af den grund. Men siger man Don Draper vil mange, og deriblandt mange kvinder, rette sig opmærksomt i stolen.

Den i dag 40-årige Hamm har en rigtig fra-intet-til-superstjerne-Hollywood-historie bag sig, omend det karakteristisk nok for vor tid blev i en TV-serie, den ikoniske Mad Men, at han slog igennem som skuespiller.

Mad Men handler kort fortalt om en gruppe reklamefolk på New Yorks Madison Avenue i starten af 1960erne, hvor samfund, race- og kønsskel og sociale konventioner er i opbrud. Det er en historie om grådighed og intriger, men også et portræt af en ugleset branches følsomme øje for tidens tegn og drømme. Selvom serien er et langt nostalgisk tilbageblik på den tids bikube-frisyrer, Chanel-kjoler, smalle slips, kæderygning og sjusser til frokost, fungerer den også i løbende diskussion med nutidens kønsroller: er vi egentlig kommet videre? Og hvorfor er vi fascineret af netop denne tidsperiode?

Jon Hamm, som den maskuline Don Draper, er kernen i seriens fascinationskraft. Oprindeligt fandt seriens skabere, Alan Taylor og Matthew Weiner, den ret ukendte Hamm for smuk til rollen, men efter talrige castingmøder besluttede de sig for, at der kunne være en pointe med, at Draper skulle være den ’perfekte’ mand.

Det var rigtigt set, og sammen med seriens kvindelige øjenfanger, Christina Hendricks (i rollen som chefsekretær Joan), er Hamm blevet det ny årtis ultimative sexsymbol.

Langt fra alfahannen Draper

Ifølge flere interviewere er der imidlertid meget lidt Draper over virkelighedens Hamm. Han beskrives af blandt andre The Times’ journalist som en ovenud elskværdig og beskeden personlighed, der ikke tager sin succes for givet. Hans stjernestatus er heller ikke kommet af sig selv. Siden midten af 1990erne havde Hamm forsøgt at slå igennem i Hollywood, og i starten af det ny årtusind var det endnu ikke blevet til andet end glimtkorte roller i film og TV. Efterhånden fik han mindre roller i TV-serier, som gjorde ham i stand til at kvitte et supplerende job som tjener.

På et afgørende punkt ligner Hamm sin karakter. Ligesom Draper, blev Hamm tidligt skilt fra sine forældre, der begge som midaldrende døde af kræft. Han voksede efterfølgende op hos venner og anden familie, og instruktørerne af Mad Men mener, at Hamm med frugtbart resultat har kanaliseret sorgen over forældrenes død ind i rollen. Dybt i Drapers overlegne selvsikkerhed, er der nemlig en grundlæggende usikkerhed over for tidens undergravende arbejde.

For mange vil det dertil overraske, at Jon Hamm, i modsætning til den altid rygende Don Draper, har været ikke-ryger siden sit 24. år, og derfor pulser på særlige nikotinfri filmsmøger, når kameraerne ruller. Nogle ting har altså ændret sig siden midten af 1960erne!