Dokumentation: Her er Preisler og Trolins projektbeskrivelse til Det Kongelige Teater

Hassan Preislers og Moqi Simon Trolins projektbeskrivelse til en dramatisering af »De sataniske vers« blev udarbejdet til Det Kongelige Teater, så teatret kunne indlede forhandlinger med Salman Rushdies agent om rettighederne til at opføre romanen som skuespil. Det Kongelige Teater modtog projektbeskrivelsen den 8. december. Her er oplægget i sin fulde længde.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 2018 er det 30 år siden De Sataniske Vers udkom. Bogen står i dag som en moderne klassiker, et mesterværk og en milepæl. Der er et ’før’ og et ’efter’ De Sataniske Vers, og på næsten profetisk vis synes bogen at foregribe og italesætte de konfliktlinjer og brudflader, der har præget verden siden. Da De Sataniske Vers udkom i 1988, sagde vi farvel til den kolde krig, og filosoffen Francis Fukuyama mente, at historien dermed var slut, mens hans modpart, Samuel Huntington, mente, at vi stod over for civilisationernes sammenstød.

De Sataniske Vers har to hovedkarakterer. Den dramatiske konflikt står mellem disse to figurer, der hver især og hele tiden pendler mellem godt og ondt. Hovedfortællingen involverer to mænd, begge indvandret til et nutidigt Europa. De to hovedkarakterer Gibreel Farishta og Saladin Chamcha er skuespillere af muslimsk oprindelse. Gibreel er en populær Bollywood-superstjerne, mens Saladin har brudt med sin ’etniske’ baggrund og i dag udelukkende laver voice-over- arbejde. Da historien begynder, er de fanget i et kapret fly på vej tilbage til deres oprindelsesland. Flyet eksploderer i luften, men de to bliver på magisk vis reddet. I en særpræget transformation bliver Gibreel til ærkeenglen Gabriel, mens Saladin bliver til djævlen.

Begge kæmper de herefter for at finde brikkerne til deres livs puslespil. De ved ikke, hvor de kommer fra, eller hvor de skal hen, men historien fører dem ud på et højdramatisk vildt ridt, ind og ud af fængsler, frem og tilbage mellem kontinenter, i armene på kvinder, på venner, fjender og hinanden.

Bogen blev forbudt umiddelbart efter udgivelsen, og der blev udstedt en fatwa mod Salman Rushdie. Dette var på flere måder den første sten i den ytringsfrihedsdiskussion i forhold til Islam, som siden har sat dagsordenen både lokalt – politisk i Danmark! – og globalt, på verdensscenen.

At opføre de sataniske vers på Det Kongelige teater vil være en begivenhed, der vil tiltrække sig national og international opmærksomhed. Det vil være teatrets fejring af et af den moderne litteraturhistories største mesterværker – og samtidig et modigt valg. Det vil være en etableringen af et sted og en tid, hvor litteraturen og scenekunsten igen kan betyde noget. Som da Henrik Ibsen i 1879 skrev Et Dukkehjem, men før indholdet i dén forestilling blev så selvfølgeligt, som det er i dag.

Som teaterfolk længes vi efter at genindtage den scene – ikke for at håne, latterliggøre eller provokere, men for at fremføre et værk af ægte, eviggyldig og global kvalitet og relevans. Vores oplevelse er at vi lever i en tid, hvor mange seriøse kulturproducenter viger tilbage for konflikten i angst og dermed overleverer taletiden til selvbestaltede amatører, hvis eneste formål er at provokere, håne eller nedgøre.

De Sataniske Vers er en smuk og storslået fortælling om identitet, skæbne og kærlighed i en kompleks verden, og derfor er den et yderst værdigt grundlag at hævde sin ytringsfrihed på!

Vi ser dette som en stor produktion med op til 10 skuespillere. Med sang, dans og livemusik. En musikalsk, humoristisk, poetisk, højenergisk, pirkende og lirkende forestilling. Hassan Preisler skriver stykket, og Moqi Simon Trolin instruerer.