»Oliver!« er en drønflot og lettere gammeldags aften på Det Ny Teater

Af Jakob Steen Olsen, teaterredaktør, jsol@berlingske.dk

Det er så synd for Oliver Twist. Sådan er det i Charles Dickens' klassiske roman. Sådan er det i den musical, den britiske komponist Lionel Bart skabte i 1960 på baggrund af den socialt indignerede fortælling fra bunden af 1800-tallets britiske klassesamfund. Historien om vajsenhusbarnet, der må gå så grueligt meget ondt igennem, før retfærdigheden sker fyldest, og alt ender, som det skal.