Disse forfattere får del i biblioteksmillionerne

Listen over modtagere af årets biblioteksafgift er offentliggjort. Bjarne Reuter har rundet trekvart million kroner.

Jussi Adler-Olsen, Bjarne Reuter, Dennis Jürgensen og Josefine Ottesen er alle på listen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Emil Hougaard/Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nogle er vindere. Andre er lidt mindre vindere. Men de vil alle kunne mærke danskernes interesse for deres bøger:

Slots- og Kulturstyrelsen har offentliggjort den årlige liste over modtagere af biblioteksafgift - sorteret efter beløb.

Bjarne Reuter ligger øverst: Den populære forfatter har hele 173.509 bind stående på bibliotekerne.

Han kan derfor se frem til godt 774.000 kr. i godtgørelse for seneste år eller omkring 5.000 mere end sidste år.

Se den komplette liste over, hvem der får biblioteksafgift.

Flere af de mest populære forfattere er pr. definition med år efter år. Man ser sjældent den store udskiftning i listens øverste navne:

Bjarne Reuter har for eksempel ligget øverst uafbrudt siden slutningen af 1990erne.

Josefine Ottesen med de mange eventyr ligger igen nummer to med godt 665.846 kroner.

Og Lene Kaaberbøl skammer sig endnu en gang ind på tredjepladsen med knap 640.858 kroner.

Andre gengangere på top ti er Bent Haller, Dennis Jürgensen og Benny Andersen. De modtager alle over en halv million kroner.

Listen rummer flere end 8.000 forfattere i alt og ender til orientering med Annette Vasströms navn: Den tapre overinspektør på Nationalmuseet modtager 2.172 kroner for sin indsats sidste år. Og 91 øre.

Ordningen med bibliotekspenge er i øvrigt under forandring:

Et forslag fra kulturminister Mette Bock (LA) skal modernisere fordelingen - herunder sikre en vis andel af den samlede sum til forfattere på digitale platforme.

Lovforslaget har været undervejs i et par år og været til debat hos både Danmarks Biblioteksforening og forfatternes organisationer.

I alt er der i år blevet uddelt 176,9 millioner kroner.