Diane Keaton uden filter

»Min personlighed er mærkelig,« siger Diane Keaton, der er biografaktuel i »Når du mindst venter det«. »Jeg aner ikke, hvorfor folk synes, jeg er morsom.«

Jack Nicholson og Diane Keaton spiller over for hinanden som Harry og Erica i kærlighedskomedien »Når du mindst venter det«. PR-foto Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alle forelskede sig i Diane Keatons sære, sjove New York-kvinder i Woody Allens film. I den aktuelle »Når du mindst venter det« er hun i Oscar-nomineret storform i klassisk Hollywood-komedie.

Rollerne som Harry og Erica er skrevet til Jack Nicholson og Diane Keaton. I filmen overskrider de begge tærsklerne for, hvad Hollywoods store skuespillere lægger krop til på lærredet. Det er en utilsløret fortalt historie om kærlighed mellem kvinde i rullekrave-alder og mand på Viagra-kick. Der er rejsningsproblemer, rynker og læsebriller, og den bare røv promeneres lige afslappet foran kameraet af hende som af ham.

Med filmen er Hollywood tydeligvis kommet et langt stykke mod større realisme. Diane Keaton er stolt over at være med, men på spørgsmålet om hun tror, at filmen kan være med til at bryde grænser ned for, hvad ældre kvindelige skuespillere normalt kan bruges til, er hun ikke entusiastisk: »Måske - vi får se!«

Lige så rullekrave-gemt man ser hende på lærredet i filmen, lige så dramatisk rød og femme fatale-moden gjorde hun sin entré i Berlin på et lynvisit under Filmfestivalen for nylig, hvor hun sammen med Jack Nicholson præsenterede parrets film for det europæiske publikum.

Filmens nøgenscener er hun stolt over. De var en vigtig del af historien, men mere som en naturlig ting, end et stormløb mod tabuet: Gamle der har sex.

»Jeg ser ikke noget særligt i kroppe, nøgne eller ej. Det hørte med til rollen og Nancy Myers var meget præcis i sin instruktion. Hun er den mest detaljeorienterede instruktør, jeg har arbejdet med. Hun var ikke tilfreds, før hun fik, hvad hun ville have. Vi lavede om og om. Vi var tre uger om at lave sexoptagelserne. Det var hårdt, det er svært at skulle arbejde uden tøj på i så lang tid. Men vi kom igennem det.«

Det er første gang i mere end 30 år, at Jack Nicholson og Diane Keaton mødes på lærredet. Sidste gang var i »Reds«, en autentisk baseret historie om den kontroversielle amerikanske journalist John Reed. De blev begge Oscar-nomineret for præstationerne og nu mødes de igen.

»Dengang var han en stor berømt skuespiller. Jeg så ham som en »drøm«, en mytologisk person. I mellemtiden har vi begge levet et helt liv, men nu mødes vi i en rolle, hvor vi er nødt til at kende hinanden ret godt, og jeg ser ham mere som en ven, et menneske, end som Jack Nicholson. Og det er meget rarere.«

Diane Keaton kan ikke lide at se sig selv på lærredet, hun ser aldrig sine gamle film.

»Forskellen på, hvordan det føltes, og hvordan det ser ud, er enorm, og det er altid skuffende. Man lever i en drømmeverden og kender ikke sig selv. Da jeg gik på elevskole var det drama, jeg blev skolet i. Jeg spillede alvorlige roller, og det hele var meget seriøst. Men da jeg begyndte at søge roller, blev jeg puttet i boks som »kooky« - småskør. Jeg tror, at min personlighed må være ret underlig. Jeg var sjov, uden at jeg ville være det. Jeg kan ikke selv se, at jeg er sjov, men det er jeg åbenbart. Der må være noget ved den måde, jeg ser ud på. Jeg må have nogle underlige fysiske træk, jeg har ingen som helst kontrol over det.«

Tegner filmen et realistisk billede af den sene kærlighed?

»Mænd og kvinder flirter altid. Også gamle. Men jeg ved ikke, om de tager skridtet videre, som vi gør i filmen, men personligt kan jeg godt lide tanken.«