DFI forsvarer terrorfilm: »Hvis Dansk Folkeparti synes, at »Danmarks Sønner« opfordrer til selvtægt, må de forbyde alle amerikanske film«

Farlig, propagandistisk og en skændsel for Filminstituttet. Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, langer voldsomt ud efter aktuelle »Danmarks Sønner«, som – ifølge ham – opfordrer til selvtægt. Filminstituttets administrerende direktør Claus Ladegaard er dybt uenig. Han understreger, at der er langt mere selvtægt i amerikanske film.

Ulaa Salims »Danmarks Sønner« har skabt debat og deler kritikerne. DFI, der har støttet filmen, kan ikke se problemet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nordisk Film Henrik Ohsten

Er »Danmarks Sønner« en farlig og propagandistisk opfordring til selvtægt?

Det mener Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, der har anmeldt filmen for Berlingske.

Under overskriften »Livsfarlig propagandafilm for skatteydernes penge« skriver Ahrendtsen, at »filmens slutning er direkte farlig, fordi den opfordrer til vold og selvtægt«.

»Det er en skændsel, at DFIs konsulenter ikke har slået ned på propagandaen. Det siger selvfølgelig en hel del om filmmiljøets selvforståelse og verdensanskuelse. Man lever i trediverne og tror åbenbart, at en nazilignende organisation er ved at overtage magten i Danmark,« skriver Ahrendtsen, der tildeler filmen to stjerner.

Hans kritik preller dog af på Claus Ladegaard, der er administrende direktør hos DFI.

»Ulaa Salim er et stort talent, der lavede en imponerede sikker film som afgangsprojekt fra Filmskolen, og som kan komme til at lave vigtige film fremover. Han har så valgt at lave »Danmarks Sønner«, der sætter en række politiske forhold til debat. Og det synes vi principielt er udmærket. Vi støtter jo film, fordi vi tror, at de har noget kvalitet og en kulturel betydning for dem, der skal se dem,« svarer Claus Ladegaard, der slet ikke forstår, at filmen skulle opfordre til selvtægt.

»Det gør jeg virkelig ikke. Og hvis det er Alex Ahrendtsens bekymring, så synes jeg, at Dansk Folkeparti skal lave et forbud mod amerikanske film i Danmark. De har en meget voldsommere selvtægtskultur, der langt overgår, hvad man ser i dansk film,« siger Claus Ladegaard.

»Danmarks Sønner« er science fiction

Ulaa Salims debutfilm, »Danmarks Sønner«, er en politisk thriller, der foregår i fremtiden, hvor Danmark er langt mere radikaliseret og opdelt end i dag. Filmens hovedpersoner er den 19-årige Zakaria, der er på vej ud på et farligt sidespor, Ali, som er med til at guide ham, og den nationalsindede politiker Martin Nordahl, der står til at vinde valget på løfter om at »smide de fremmede ud«.

Filmen er støttet med fem millioner kroner under ordningen New Danish Screen. Den indeholder flere eksempler på vold, terror og overfald – blandt andet er syreangreb en del af handlingen.

Rumle Hammerich, der har været Ulaa Salims instruktørkonsulent, understreger, at det er vigtigt at se »Danmarks Sønner« som en fremtidsfilm.

Claus Ladegaard, administrende direktør DFI

»Selvfølgelig er der en grænse. Er den overtrådt her? Nej, det synes jeg ikke, at den er.«


»Filmen er ren science fiction. Det vil sige, at den kredser om et »What if«. Hele genrens idé er at smide et spyd ud i fremtiden og komme med et muligt bud på, hvordan verden ser ud fra det perspektiv. Jeg støtter hundrede procent op om, at kunstneren forsøger at komme med sit eget bud på, hvordan verden vil udvikle sig,« siger Rumle Hammerich, der endnu ikke har set den færdige film.

Da han slap projektet, var det dog hans indtryk, at filmen havde fat i nogle væsentlige temaer.

»Vi har aldrig siddet og talt om, at dette skulle være en særligt politisk film. Vi fortæller bare disse menneskers historier. Vi fortæller ikke alles historier. Vi fortæller heller ikke noget politisk korrekt,« slutter Rumle Hammerich.

DFI: Grænsen er slet ikke nået

Det er ikke kun hos Berlingske, at »Danmarks Sønner« har skabt debat.

De danske kritikere er meget splittede. Politiken roser filmen og giver fire stjerner, men skriver også, at det er tankevækkende, at se en film, hvor »unge muslimer nærmest beskrives som en slags modstandsmænd«. Ekstra Bladet giver fem stjerner til et »uhyggeligt overbevisende dansk terrordrama«.

Mest kritisk er Information, der kalder filmen en »Batmanagtigt banaliseret analyse af højrefløjens og islamismens radikalisering«
Men ifølge Claus Ladegaard er debat og delte holdninger aldrig dårligt for en film.

»Debat hører også med til filmkunsten. Vi har ikke for vane at censurere filmkunst, og det vil vi heller ikke gøre her,« siger den administrende direktør.

Men er der ikke en grænse for, hvad man kan sætte til debat. Her har vi at gøre med en film, der opfattes som propagandistisk...

»Selvfølgelig er der en grænse. Er den overtrådt her? Nej, det synes jeg ikke, at den er. Filmen beskriver nogle yderpunter, og den er en dystopisk fremlæggelse af, hvordan konflikter kan optrappes. Det er ikke propagandistisk, men bare et ærligt forsøg på at kommentere et aktuelt, politsk spørgsmål«.

Filmen har sympatiske skurke, vi ser syreangreb og terrorplanlægning. Hvor vil du mene, at grænsen går, hvis den ikke går her?

»Det er et meget teoretisk spørgsmål. I Danmark har vi ytringfrihed og en udstrakt grad af kunstnerisk frihed, og vi har indrettet vores system således, at vi støtter kunstnere, der ønsker at udtrykke sig. Kan man komme i situationer, hvor man går over grænsen? Sikkert. Men det er meget abstrakt at sige præcis, hvor grænsen går«.

Ifølge Alex Ahrendtsen er jeres støtte til filmen også udtryk for, at I har et særligt verdenssyn. Har I støttet »Danmarks Sønner«, fordi I er særligt venstreorienterede?

»Nej, det har vi ikke. VI siger heller ikke, at alle film skal se sådan ud. Men jeg synes, at det er godt, at der også laves film om politiske emner.«