DF vil have mere kultur - men kun dansk kultur og især i provinsen

Dansk Folkeparti vil have mere kultur – men kun i Danmark. Og kun i provinsen. Pengene skal bl.a. tages fra internationale aktiviteter og Glyptoteket, Louisiana og Arken.

Fregatten »Jylland«, der ligger i Ebeltoft, er en af de kulturinstitutioner i provinsen, som Dansk Folkeparti vil sætte penge af til. Fregatten, som for år tilbage blev sat i stand med støtte fra bl.a. A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, har senere haft økonomiske problemer. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Færre penge til internationale kulturaktiviteter, men flere til dansk kultur – flere penge til provinsen, men færre til kultur i hovedstaden. Det er hovedlinjerne i et nyt kulturpolitisk udspil fra Dansk Folkeparti til de kommende finanslovsforhandlinger.

»Vi vil styrke dansk sprog, musik og kulturarv. Alt sammen med blikket rettet mod det Danmark, som ligger uden for hovedstadsområdet,« siger DFs kulturordfører, Alex Ahrendtsen.

Det vil DF gøre ved at omprioritere 60 millioner kroner fra puljerne til internationale kulturaktiviteter, fra Statens Kunstfond og fra kunstmuseerne. Pengene skal i stedet gå til eksempelvis Dansk Sprognævn, de danske musikskoler, Fregatten »Jylland« og kulturhistoriske museer som Herregårdsmuseet Gl. Estrup på Djursland.

»I mange år har der været en tendens til at fokusere på internationalisering, ikke kun inden for kulturområdet, men alle statens områder. Der kunne vi godt tænke os at få en ligevægt, så vi styrker vores danske, hjemlige kultur,« siger Alex Ahrendtsen.

»Hvis vi ikke begynder at kanalisere nogle penge tilbage til Danmark, vil borgerne ikke være med til at give penge til kultur. De skal kunne se, at de får noget ud af det.«

Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, går gerne i dialog om DFs forslag, men mener, at de indebærer flere problemer.

»Jeg har svært ved at vurdere, om DFs beregninger overhovedet holder – eksempelvis tvivler jeg på, at de kan finde alle de penge, de lægger op til, under internationale kulturaktiviteter,« siger han.

»Under alle omstændigheder vil det at tage så mange penge fra vores internationale kulturaktiviteter betyde, at dansk kulturs muligheder for at blive profileret i udlandet svækkes alvorligt. Noget af det, Danmark skal leve af i fremtiden, er jo netop, at vi har kunstnere og kulturområder, som gør sig rigtig godt i udlandet og er med til både at brande Danmark og skabe indtjening.«

Hvilke internationale kulturaktiviteter, pengene skal tages fra, vil Alex Ahrendtsen ikke lægge sig fast på endnu.

Fra Glyptoteket til Gl. Estrup

På museumsområdet langer Alex Ahrendtsen ud efter måden, statens midler fordeles på. Ifølge ham får alene tre kunstmuseer i hovedstadsområdet, Glyptoteket, Louisiana og Arken, næsten en fjerdedel af alle statens tilskud til statsanerkendte museer. Det svarer til næsten 100 millioner kroner ud af de godt 400 millioner kroner, som staten giver i alt.

»Der er en indbygget urimelighed i den måde, vi giver tilskud på. Her er det vores holdning, at vi skal omprioritere fra kunstmuseer som Glyptoteket, Louisiana og Arken til kulturhistoriske museer uden for hovedstaden, så vi på den måde også styrker kulturen i provinsen. Der kunne vi begynde med Herregårdsmuseet Gl. Estrup,« siger Alex Ahrendtsen.

Den urimelighed har Flemming Friborg, direktør for Glyptoteket, svært ved at se.

»Museerne har forskellige forpligtelser i Danmark. Nogle museer er større, nogle er mindre. Vi tre museer har tilsammen over en million besøgende om året fra hele landet. Vi bruger de penge, vi får, til at give kultur tilbage til danskerne,« siger Flemming Friborg, der mener, at DFs forslag virker både »tilfældigt og visionsløst«.

»DF får med dette udspil den statslige kulturstøtte til at ligne almisser: Nu er der nogle, det er mere synd for end andre. Sidste sommer var forslaget, at museerne skulle honoreres efter gode besøgstal. Og nu kommer dette. Vi har for nylig fået en ny museumslov, som vi for alvor endnu ikke har set den fulde effekt af. Den bør ikke gennemhulles af disse pludselige skud fra hoften,« siger Flemming Friborg, der desuden undrer sig over måden, hvorpå DF skelner mellem, hvad der er dansk kultur, og hvad der ikke er dansk kultur.

»Ny Carlsberg Glyptotek er dansk kultur. For mig giver det ikke nogen mening at sondre mellem dansk kultur nogle steder og ikke andre steder. Jeg kan ikke forestille mig en mere dansk person end museets stifter, Carl Jacobsen,« siger Flemming Friborg, der endnu ikke kan sige, hvad konsekvenserne af DFs forslag vil blive. Men Glyptoteket er ligesom mange andre museer allerede hårdt spændt for.

»Vi står alle over for en stor besparelse på den statslige kulturstøtte på sammenlagt otte procent over de næste fire år. At noget, der syner stort, tungt og dyrt skal bløde, fordi der mangler noget et eller andet sted, synes jeg er en uhellig måde at fordele umulighederne på,« siger han.

20 mio. kr. fra Statens Kunstfond

Musikskolerne er det område, som DF vil belønne med den største pose penge. De skal have 20 mio. kr., som skal findes i Statens Kunstfond.

»Musikskolerne er på mange måder en af de mest succesrige kulturinstitutioner, vi har i Danmark, fordi man når ud til familierne, ud i hjemmene. Det skal vi understøtte,« siger Alex Ahrendtsen.

Mogens Jensen mener imidlertid, at dén omprioritering af Statens Kunstfonds midler vil være til skade for kulturlivet i hele landet:

»Det betyder færre midler til at gennemføre kunst- og kulturprojekter i hele Danmark og dermed færre tilbud til danskerne. Og det synes jeg er en dårlig udvikling.«

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra såvel kulturminister Bertel Haarder (V) som Venstres kulturordfører, Britt Bager, men ingen af dem har ønsket at diskutere de kommende finanslovsforhandlinger i pressen.

»Jeg går ind for et stærkt dansk kulturliv, og jeg ser positivt på Dansk Folkepartis forslag, men jeg vil ikke sidder her og forhandle om, hvor pengene skal tages fra, og hvor de skal kanaliseres hen. De forhandlinger tager vi ved forhandlingsbordet i Finansministeriet og ikke gennem pressen,« siger Britt Bager.