»Det viser bare, at slutshaming er blevet en folkesygdom«

Med reportageserien »Prinsesserne fra Blokken« har DR3 fået sin hidtil største succes. Men historien om de hårde tøser fra Vestegnen har også startet en debat om de unge deltagere. »Slutshaming er blevet en dansk folkesygdom,« siger kulturjournalist.

»Pigerne fra Blokken« er en kæmpe-succes for DR3. Fold sammen
Læs mere

Med en ny udsendelsesrække fra Vestegnen og Amager har DR3 fået en af sine hidtil største hit. »Prinsesser fra Blokken« følger seks unge piger med hang til silikonebryster, botox og falske øjenvipper.

Som Emma på 19 år siger: »Dem, der siger, penge ikke kan købe lykke – de ved fandme ikke, hvor man skal shoppe!«

»Det er interessant og medrivende TV. Ikke mindst fordi det giver os mulighed for at gøre op med fordomme om mennesker, vi sjældent selv lytter til,« siger Marie Carsten Pedersen, der er kulturjournalist på internetmediet Zetland.

Og hun er ikke alene om at synes det.

Mandag aften, hvor første udsendelse om »Prinsesser fra Blokken« blev sendt, sad flere end 80.000 og så med.

Programmet er for tiden det mest streamede i hele DR-systemet, fortæller Erik Struve Hansen, der er souschef i DR Ung og programansvarlig for »Prinsesser fra Blokken«.

»Det er helt vildt. Vi lagde forpremieren på nettet, og uden nogen fanfare var der 82.000, som klikkede på det. Det var 20.000 flere, end der klikkede på »Bedrag«, siger Erik Struve Hansen og sammenligner med, at DR3s trailere normalt skal vises en hel måned, før man når samme antal brugere. »Prinsesser fra Blokken« nåede det på en dag. Tilmed uden at der blev reklameret på DR3s hjemmeside, som ellers er kutyme.

Det hele begyndte med pigerne selv. En tilrettelægger, der tidligere havde lavet en Filmskole-dokumentar om  to af de medvirkende, Simona og Siri, nævnte pigerne – og på DR3 så man hurtigt, at deres historier kunne gøre sig godt på tv.

»De kommer jo fra et segment, som mange af os ser i bybilleder. Piger som dem findes i alle mulige andre byer, men når de endelig er i fjernsynet, er det i programmer, der fortæller om dem. Vi ville gerne give dem selv ordet,« siger Erik Struve Hansen, der understreger, at programmet er lavet uden stort TV-hold og et færdigt manus.

Ifølge Erik Struve Hansen har pigerne så stor styrke i deres selvopfattelse, at de godt kan stå alene.

»Medmindre man selv er en af dem, eller man kommer i deres miljø, vil man nok vende sig, når man ser dem på gaden. Selv i DR-byen kan man mærke, at de stikker ud,« siger Erik Struve Hansen.

Den store opmærksomhed omkring programmet har dog også medført kraftig kritik.

Flere har kritiseret, at DR3 bruger licensmidler på programmet, mens andre roser kanalen for at forsøge at nedbryde fordomme.

Ifølge Marie Carsten Pedersen er kritikken forventelig.

»Folk ser det, de vil se, fordi de på forhånd har besluttet, at de ikke kan lide folk, der ser ud på den måde. Det viser bare, at slutshaming er blevet en folkesygdom, som vi dyrker på nettet«.

Selv mener hun, at programmet har en tendens til at tildele pigerne en offerrolle, som hun håber, at der bliver gjort op med senere. Men pigernes fremtoning finder hun ikke provokerende.

Heller ikke Erik Struve Hansen tager kritikken alvorligt.

»Det er virkelig heftigt, fordi det er all over the place. På godt og ondt er det ude af vores hænder. Mange mener meget om alt, og alle har en stemme på sociale medier. Men jeg synes, at vi tager pigerne seriøst på deres egne præmisser, og det er det vigtigste for mig,« siger Erik Struve Hansen, der tilføjer, at de fleste kritikere tilsyneladende har udtalt sig uden at se programmet.

Og »Prinsesserne« selv? De tager det helt roligt, siger Erik Struve Hansen.

»De synes, at det er sjovt. Forleden mødte Emma nogle piger, der ville få trykt T-shirts med hendes citater. Det er jo også pænt sejt« siger Erik Struve Hansen