Det var sørens!

Et navn er ikke altid bare et navn. Det kan være en del mere. Og nogle gange lidt for meget.

Foto: Søren Bidstrup. Søren Kassebeer.
Læs mere
Fold sammen

Fornavne kan så meget.

Fornavne kan mænge sig med verber eller adjektiver og blive til personkarakteriserende substantiver, som det fx sker i ordene tudemarie, flittiglise, dovenlars og vigtigper. Fornavne kan i deres rene form få en betydning, der slet ikke har rødder i deres etymologi, som når Børge bliver til en børge, der så igen enten er en dingenot eller en bajersk pølse.

Fornavne kan indgå i specifikt udsigende sammenhænge, som i »du kan kalde mig Mads« eller Rasmus Modsat. Et fornavn som Trunte, stavet med småt, kan både henvise kærligt til en lille pige og nedsættende til en fyldig kvinde, vælg selv!

»Derudover synes Søren at være et fornavn, der i særlig grad kan stå for noget andet end specifikke personer af hankøn.«


Hvad mit eget fornavn angår, skal det indledningsvis bemærkes, at Søren er den danske form af det romerske familienavn Severinus, der igen er afledt af det latinske ord severus, der betyder streng, og at Severinus også ligger bag navnet Severin. (Jeg deler i den forstand fornavn med både sludrechatollet Nikolaj Frederik Severin Grundtvig og den samtidige mestertænker Søren Kierkegaard, der kan man bare se!)

Derudover synes Søren at  være et fornavn, der i særlig grad kan stå for noget andet end specifikke personer af hankøn. Søren kan jo for eksempel benyttes eufemistisk, som i  »det var sørens«, hvor søren erstatter fanden selv, eller det kan indgå i faste vendinger, som i  “slå til søren”, der handler om at gå i byen og give den gas, eller det kan bruges til at forstærke et udsagn, som i “for syv søren«.

Så et navn er ikke altid bare et navn, det er nogle gange en del mere, men som ovenstående noget arkaisk lydende eksempler antyder, så synes dette med at bruge fornavne som Søren, Børge og Lise som betegnelser eller delvise betegnelser for noget andet end personer, der hedder Søren, Børge og Lise, at være et fænomen, der især hører en tidligere tid  til. Mit gæt er, at vi ikke kommer til at opleve hverken Noah, Emma, Victor, Victoria eller andre af tidens smukke, populære fornavne som andet end netop fornavne, og det er grundlæggende en god ting, synes jeg. Det kan nemlig - og jeg taler af erfaring - godt være lidt træls, hvis ens fornavn (eller efternavn!) hele tiden bliver forbundet med noget fjollet, uklædeligt eller aldeles irrelevant. Sørme ja.