Det var ikke småting, Julius Mygind sloges med i Charlottenlund, hvor barren for succes var tårnhøj fra start

Julius Mygind har selv prøvet at være helt nede på bunden og vende. Med sin nye bog, »Du er ikke f***ed, du er bare ung!« har han skrevet en »uperfekt guide«, der gerne vil hive andre unge i en bedre retning.

Når Julius Mygind mødes med unge i dag, er noget af det helt centrale, de peger på: Frygten for ikke at kunne leve op til de forventninger, der stilles til dem fra alle sider, ikke mindst fra deres forældre. De er så bange for at træffe ét af de utallige valg, for hvad hvis de nu fucker det op? Linda Kastrup

Julius Mygind burde ikke være flygtet ud i et massivt stofmisbrug gennem flere år.

For Julius Mygind kommer fra, hvad de fleste forstår ved et ordentligt hjem. Et hjem med tydelige værdier, trygge rammer og ansvarsfulde forældre. En mor og en far, som har givet ham deres ubetingede kærlighed. Troet på ham. Talt med ham. Lyttet til ham. Set ham. Lært ham om verden og dens mennesker. Rejst om på den anden side af kloden og introduceret ham for nye kulturer og livsformer, så han kunne se, at der er andre måder at leve på end den hjemme på villavejen i Charlottenlund.