Det skal du opleve til Copenhagen Pride 2014

Sidste år deltog hele 20.000 i Copenhagen Pride-paraden, mens cirka 100.000 var af huse for at se på langs ruten. Men Copenhagen Pride er andet end det farverige masseoptog med disco, drags, glimmer og regnbueflag gennem byens gader.

Copenhagen Pride, København 2005. Fold sammen
Læs mere
Foto: Katrine Damkjær
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Onsdag den 27.-lørdag den 30. august omdannes Københavns Rådhusplads til Pride Square med informationstelte, udskænkning og underholdning Der er gratis adgang og alle er velkomne. Også den tilstødende Regnbuepladsen byder på underholdning og aktiviteter fredag og lørdag. Uden for Rådhuspladsen arrangeres der bl.a. teater, diskussioner, filmforevisninger og rundvisninger. Se det fulde program på copenhagenpride.dk.

Onsdag den 27. august

Pride Square, Rådhuspladsen: Åben 11.00-23.00. Scenen: 15.45-23.00: Åbningsshow med bl.a Big Dipper Big Band, standuperen Danuke, Ryan Spaulding, Mike Paudy, koret De Homofone, burlesqueshow med Tinus de Schunard & his Diamond Dogs og Miss Coco de Sade.

Torsdag den 28. august

Pride Square: Åben 11.00-23.00 Scenen: 17.30-23.00: »Under the Rainbow«. DJs og livemusik: DJ Tonny Liljenberg, Aleksander, Ankerdatter, Patrick Wolf, Jay-Jay Johnson, Feel Freeze og Esben Weile Kjær (Gold Lip).

Fredag den 29. august

Regnbuepladsen: Åben 14.00-18.00. Børnedag med aktiviteter for såkaldte regnbuebørn.

Pride Square: Åben 11.00-13.00. Scenen: 19.00-20.30:

Drag Bingo: 20.30-23.00: Drag Night 2014. Drag-stjerner fra ind-og udland underholder. Og publikum kan vinde præmier.

Lørdag den 30. august

Copenhagen Pride Parade

Kulminationen på Copenhagen Pride er den store parade. Paraden begynder kl. 13.00 ved Frederiksberg Rådhus og bevæger sig ad Vesterbrogade mod Rådhuspladsen, hvor de første deltagere ankommer cirka kl. 14.00.

Pride Square: Åben 11.00-23.00 Scenen: 14-15 Opvarmning med DJs. 15.30-23.00: Pride Show. Offiecielle taler af bl.a. overborgmester Frank Jensen og den amerikanske ambassadør Rufus Gifford. Prisen »Årets Laks« uddeles. Liveoptræden af bl.a. World of Girls, Basim, Stereogamus, Hector lopez, Thomas Buttenschøn, Divet, LuuX, Hvide Løgne, Duo Raw, Pink Pistols, silje Svea, Mettro og Eas Filippa Lange.

Også Regnbuepladsen byder på DJs og musikalsk underholdning 14.00-23.00.

Kl. 22.00-05.00 er der officielt Pride Afterparty i Pumpehuset. Entreen er 100 kr. Billetter kan bl.a. købes på billetto.com.

Søndag den 31. august

Pride Square er lukket.

16.00: Officiel pride-gudstjeneste i Trinitatis Kirke.

20.00: Open Air på Plænen i Tivoli: »Ørkendronningen Priscilla«.

Det er også muligt, at få det komplette overblik med den officielle iPhone-app fra Copenhagen Pride. Her får du beskrivelser og lokationer på samtlige event under hele festivalen, lige fra Grand Opening onsdag til Sunday Chillin’.

iPhone app’en kan hentes her: https://itunes.apple.com/dk/app/cph-pride/id906393971?ls=1&mt=8