»Jeg er 21 år og bor i Paris. Og jeg aner intet om kønsroller – altså bortset fra at kvinder skal gøre alt for at se godt ud.«

Med disse ord indleder Mette Knudsen »Vejen er lang – om kvindebevægelsens historie«, der blev nomineret til en Bodil i 2017.

Og selvfølgelig er anslaget personligt. Mette Knudsen har aldrig været bange for at bruge sig selv eller sige sin mening – som en lille, men stærk del af den store historie. »Det private er politisk,« som rødstrømperne sagde engang. Intet kunne passe bedre.

Gennem årene har Knudsens karriere udviklet sig til én lang udforsken af kvinders eksistentielle livsbetingelser i det 20. og 21. århundrede. Få andre filminstruktører har i den grad skabt et kunstnerisk billede af den kvindelige eksistens i Danmark.

I »Vejen er lang« fortæller Knudsen om sin egen kamp for mere ligestilling. I rødstrømpeæraen fandt hun en arena, hvor alt kunne ske, og meget også skete.

Filmen rækker også bagud og kommer forbi andre af kvindebevægelsens sejre som stemmeretten, besættelsen af Københavns første kvindehus og etableringen af Dannerhuset. For slet ikke at tale om Femølejren, der blev dannet efter en aktion, hvor man bevidst brugte Karen Sybergs evne til at græde på kommando som pressionsmiddel over for kulturministeren.

Den første kvindefilm

Mette Knudsen stod også bag den første film i verden, der udelukkende var lavet af kvinder, »Ta' det som en mand, frue«, som blev et opmærksomhedsskabende og satirisk indslag i 1970ernes kvindekamp.

Det er efterhånden mange år siden, men kønskampen fortsætter stadig. Og Mette Knudsen bliver stadig hørt.

I 1999 var hun med til at starte den første danske afdeling af den internationale organisation Women in Film and Television (WIFT), hvor Knudsen var forkvinde indtil 2001 og bestyrelsesmedlem indtil 2004.

I 2006 stod hun bag »Den hemmelige smerte« om omskæring af afrikanske pigebørn, og sammen med filmens hovedperson modtog hun Amnesty International og Salaam.dk's menneskerettighedspris.

Sidste år stillede Mette Knudsen op til et interview med dagbladet Information, der ville høre, hvorfor kønsfordelingen stadig er skæv i dagens film.

»Jeg kan ikke give dig det lette svar. Det sidder ikke i livmoderen at lave en god film om og med kvinder, men det ville være løgn at sige, at mænd og kvinder ikke har forskellige blik på verden og forskellige erfaringsmasser på mange områder,« svarede Mette Knudsen, som i hvert fald har gjort sit for at få flere blikke på vores fælles verden.