Det ønsker Simon Kvamm sig af en ny kulturminister

Nephew- og De eneste to-forsanger Simon Kvamm peger på Niels Hausgaard som kulturminister. For han har altid en interessant vinkel på tingene og vil kunne prioritere udfordrende og bredt.

Simon Kvamm. Foto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad, synes du, skal være den vigtigste opgave for en ny kulturminister?

»At ministeren ikke putter flere penge i mursten. Der investeres alt for mange kulturpenge i bygninger og prestigehuse. Se blot det nye koncerthus i Aalborg. Vi har ikke ubegrænsede midler, og jeg ser meget hellere, at kulturpenge går til at åbne musikscenen for folk - ikke mindst børn og unge. Der er rigtige tendenser i Marianne Jelveds nye musikhandlingsplan, men jeg så gerne mere handling. Og så synes jeg, at man, ligesom Uffe Elbæk, må sætte spørgsmålstegn ved, om der virkelig skal være fem symfoniorkestre. Klassisk musik er fredet og tildeles store beløb, mens rytmisk musik behandles som klassens nye dreng og bliver dårligt behandlet. Det må stoppes af en ny minister.«

Hvem ser du helst som ny kulturminister?

»Niels Hausgaard. Han har altid en interessant vinkel på tingene og vil kunne prioritere udfordrende og bredt. Vi har brug for den slags lidt skæve og kreative typer.«

Hvilket parti på vil du stemme på?

Lang tænkepause, som om Simon er faldet i søvn, men derefter: »Det vil jeg ikke svare på.«

Der har været en bevæget og betændt debat om ytringsfrihedens grænser efter terroren. Er det noget, en kulturminister skal blande sig i?

»Næh, det synes jeg ikke. Jeg mener, at det er vigtigere at debattere vores afhængighed af øget vækst. Min sunde fornuft siger mig, at væksten ikke kan blive ved i det uendelige, og at vi må begrænse forbrug og vækst. Jeg hørte i morges en begejstret radiospeaker sige, at danskernes forbrug stiger, men er det virkelig noget at være begejstret for? Det kunne en kulturminister godt blande sig i og give nye indsigter.«

Kunne man så ikke starte med at begrænse tilskuddene til rytmisk musik?

»Jeg taler jo ikke om støtteordninger, men om princippet bag den automatiske vækst i samfundet, som vi ikke kan fortsætte uden videre i det uendelige. Dér har kulturen og kunsten også en opgave i at se kritisk på samfundsudviklingen.«