Det måbede vi over

Nye verdener, nye arter, nye teknologier. Berlingske Tidendes viden­redaktion sætter fokus på TI SKELSÆTTENDE BEGIVENHEDER, opdagelser og ­forskningsmæssige gennembrud, der prægede den videnskabelige dagsorden i 2007, såvel nationalt som internationalt. Fremtidens historieskrivere vil uden tvivl komme til at se tilbage på 2007 som året, da den menneskeskabte globale opvarmning blev en accepteret kendsgerning blandt både folk og beslutningstagere. Det er på mange måder årets største videnskabelige gennembrud.

Alle taler om klimaet

»Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det,« sagde Storm P.

Han forestillede sig næppe, at FN ville tage luften ud af den vittighed, som jo hviler på det umulige i at gøre noget ved de naturkræfter, der bestemmer vejret. Men det gjorde verdensorganisationen i en vis forstand i 2007. Ifølge organisationen behøver vi ikke lægge os på ryggen og acceptere, at vi ikke kan stille noget op med ændringerne i klimaet. De er nemlig ikke kun et resultat af uregerlige naturkræfter, vi mennesker har også en finger med i spillet, når det gælder den opvarmning af kloden, der er i gang. I sin hidtil mest utvetydige statusrapport afsagde FNs klimapanel IPCC en klar dom. Vi har været med til at skabe grundlaget for farlige klimaændringer ved at tætne klodens drivhustag med kuldioxid, metan og lattergas. Men når vi selv har skruet op for varmen, kan vi også skrue ned igen. Vi har godt nok kun kort tid til et finde termostaten, til gengæld koster det ikke kassen at justere på varmen ved at skære ned på udslippet af drivhusgasserne, sagde IPCC.

Rapportens melodi skurrede i ørerne på USA, men var sød musik for den danske klimaminister, Connie Hedegaard (K), der opfattede rapporten som et kraftigt videnskabeligt signal til verden om at tegne skitsen til en global klimaaftale, der kan underskrives i København i december 2009. Rapporten affødte mange ord. Klimaet kom på alles læber, men under Balis varme decembersol gjorde alverdens politikere også noget ved det. De blev enige om en køreplan med det mål at indgå en københavneraftale, der kan begrænse opvarmningen.

Den fede kvindes sang

Det balsamerede lig af en fed kvinde blev i år lanceret som årtiers ægyptologiske fund. Ifølge generalsekretæren for det ægyptiske antikvitetsråd, Zahi Hawass, var liget nemlig de jordiske rester af en af de største kvindelige skikkelser i Ægyptens historie, faraoen Hatshepsut, der i betydning sammenlignes med Kleopatra og Nefertiti. En enkelt tand var en vigtig brik i dokumentationen for, at mumien virkelig var Hatshepsut. Forskerne fandt tanden i en æske med påskriften Hatshepsut, og den passede perfekt til et hul i kæben på mumien. Andre ægyptologer tvivlede dog på fundets ægthed alene af den grund, at hendes halvbror Thutmosis III i sin tid gjorde alt for at slette alle spor efter hende.

Dansk nationalpark

Hele Danmark fylder under fem procent af den nationalpark, Grønland har haft siden 1974. I den sammenhæng fylder verdens første danske nationalpark ikke meget. Vi fik den i 2007, og den omfatter et 500 kvadratkilometer stort landskab af nationale og international naturværdier i Thy i det nordvestlige Jylland. Udnævnelsen af området til nationalpark betyder, at den i forvejen rige natur i området kan udvikles yderligere til gavn for dyre- og plantelivet. Samtidig er det planen at omlægge skovdriften, så der kommer flere naturligt hjemmehørende træer som skovfyr, eg og birk på de kanter. Endelig indebærer titlen som nationalpark, at områdets natur i højere grad bliver formidlet til offentligheden, end det er sket hidtil.

Jorden version 2.0

24. april blev en nyhed åbenbaret, som i den grad gav næring til fantasien og sendte tankerne på himmelflugt. Schweiziske, franske og portugisiske astronomer offentliggjorde, at de havde opdaget den hidtil mest jordlignende planet uden for vores eget solsystem. Planeten har et overfladeareal, der er omtrent dobbelt så stort som vores egen jordklode, og den ligger ca. 20,5 lysår borte i nærheden af stjernen Gliese 581. Men vigtigst af alt er det beregnet, at dens gennemsnitlige overfladetemperatur er ganske behagelig og ligger på mellem 0 og 40 graders varme. Dertil kommer, at den sandsynligvis rummer flydende vand, ja, i teorien ligesom Jorden kan være dækket af oceaner, landmasser med floder og søer samt, måske, liv. Som en af planetens opdagere, franskmanden Xavier Delfosse, udtalte: »På grund af dens temperatur og relative nærhed vil denne planet med stor sandsynlighed blive et meget vigtigt mål for fremtidige rummissioner, der har til formål at lede efter udenjordisk liv. På universets skattekort vil man være fristet til at afmærke denne planet med et X.« Problemet er bare, hvordan vi kommer derud. Med konventionel teknologi vil rejsen vare langt over 100.000 år for en rumsonde. Og så har vi intet nævnt om tilbagerejsen.

Et ishav fyldt med liv

Selvom Jorden efterhånden er blevet kortlagt på kryds og tværs, er det stadig muligt at finde masser af nye dyrearter. Ofte i de store oceaner. Således kunne forskere fra universitetet i Hamburg i Tyskland tidligere i år offentliggøre, at de i forbindelse med undersøgelser af farvandene omkring Antarktis havde fundet omkring 600 nye arter. Bl.a. fritsvømmende krabber, orme og bløddyr og en slags vandlevende bænkebidere. Mange af dyrene blev fundet på store dybder, og dermed gjorde tyskerne op med den videnskabelige antagelse om, at der generelt ikke er så mange forskellige arter så langt mod syd på jordkloden og på så store dybder.

Galathea 3

2007 var året, da det gode skib »Vædderen« vendte hjem til Danmark efter otte måneder til søs i forbindelse med den store Galathea 3-ekspedition. Den omkring 150 mio. kr. dyre ekspedition kom vidt omkring, gjorde mange opdagelser og blev dækket intenst af pressen. Bl.a. Berlingske Tidende, der bragte daglige logbøger fra det lange togt i videnskabens tjeneste. Ekspeditionen var en af de største og mest eksponerede danske videnskabelige satsninger i mange år, og selvom det er for tidligt at sige noget endeligt om dens betydning for eftertiden, er der ingen tvivl om, at Galathea 3 blev et household name i 2007.

Robotetik

I forsommeren placerede Etisk Råd, der ellers er mest kendt for at diskutere abort og kloning, robotter på dagsordenen med et omfattende oplæg til diskussion om noget så eksotisk som robotters rettigheder samt det nye begreb teknoetik. Diskussionen er blevet, om ikke absolut nærværende, så dog stadigt mere påtrængende i kraft af den rivende udvikling, som bl.a. robotteknologien er inde i, ikke mindst i Østasien. Menneske og maskine smelter i stigende omfang sammen, vi overlader i stigende omfang vores ansvar til teknologien, og nye robotter fra først og fremmest Japan udmærker sig ved at være så nuttede eller så livagtige, at man med god grund kan spørge sig selv, om det er etisk forsvarligt at slå en robot, om pædofile må dyrke sex med en tro robotkopi af en mindreårig pige, eller om vi kan acceptere et samfund, hvor ensomme mennesker forelsker sig i deres androide, deres humane robot?

Det største hul

Det, der er absolut mest af i universet, er ingenting. Astrofysikere har således anslået, at den gennemsnitlige stoftæthed ude i rummet er så umådelig beskeden som omkring et enkelt atom pr. kubikmeter. Alligevel kom det som en stor overraskelse, da amerikanske astronomer i august kunne offentliggøre, at de havde fundet den hidtil største samling af det rene ingenting ude i universet. Dette enorme hul befinder sig et sted mellem seks og ti mia. lysår borte og har en udstrækning på ca. én mia. lysår. Hullet har dermed en diameter, der er adskillige tusinde gange større end hele vores egen galakse, Mælkevejen. I hullet er der ingen stjerner, ingen gasser, intet normalt stof og heller ikke noget af det mystiske sorte stof, der bl.a. spiller en central rolle for galaksers udvikling. Visse forskere hævder, at det store hul, der lyder det officielle navn WMAP Cold Spot, meget vel kan være et fingeraftryk fra et parallelt univers. Spooky, som amerikanerne siger.

Iphone og Facebook

Det toneangivende amerikanske tidsskrift Time Magazine har udråbt telefonudgaven af Apples ekstremt succesrige bærbare musikafspiller Ipod til årets opfindelse. Selvom vi endnu har til gode at få Iphone officielt introduceret i Danmark, lyder alle tilkendegivelser på, at det er en uovertruffen lækker mobil, der sætter helt nye standarder i brugervenlighed og betjeningsmuligheder. Her smelter skærm, telefon og musikafspiller sammen i en enhed, der definerer fremtidens bærbare altmuligmaskine. I fjor gik tidsskriftets opfinderpris til videodelingsportalen Youtube, der har fået endnu mere global vind i sejlene i året, der gik. Men i år kunne man med omtrent lige så god ret have foræret æren til et af de succesrige sociale netværk på internettet, ikke mindst Facebook, der oplever en overvældende tilgang af medlemmer. Under efterårets folketingsvalg duellerede Helle Thorning-Schmidt og Anders Fogh Rasmussen om, hvem der havde flest venner på Facebook, og på den måde blev den gennemtænkte og stærkt forudseende nettjeneste pludselig noget nær allemandseje herhjemme.

Stamceller overrasker

Forskningsåret 2007 sluttede med et rigtigt gennembrud, da forskere fra bl.a. Japan kunne offentliggøre, at det var lykkedes dem at få almindelige hudceller til at opføre sig som embryonale stamceller. Altså celler, der kan blive manipuleret til at blive til alle kroppens 220 forskellige celletyper. Hvis deres forskning holder, er det ikke længere nødvendigt at bruge stamceller fra få dage gamle fosteranlæg. Det betyder, at der heller ikke længere er de samme etiske problemer forbundet med stamcelleteknologien, der rummer store behandlingsmæssige perspektiver. Den nye forskning bestrider desuden det naturvidenskabelige dogme om det ikke er muligt at ændre en celle, når den først er udviklet.