»Det lykkedes at vække konkurrenterne«

Forlaget People's Press har været med til at puste nyt liv i forlagsbranchen. Forlægger Jakob Kvist mener, at bogen sagtens kan klare sig på kulturmarkedet, hvis man tager konkurrencen alvorligt. Han ser bogen som en del af den statusgivende begivenhedskultur. Grafik: Bogens liv

Jakob Kvist mener, at tid til fordybelse i en bog bliver et statussymbol. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man vælger det bedste manuskript i bunken, slår et par røde streger i margenen, sender teksten til korrektur, derefter til trykkeren og siger endeligt farvel, når bogen afskibes til en anonym tilværelse på boghandlerens hylder.

Sådan lød den lettere karikerede jobbeskrivelse for en forlægger indtil for blot få år siden. I hvert fald ifølge forlægger Jakob Kvist der i 2002 var med til at starte forlaget People's Press. Et forlag der på mange måder har sat skub i en søvnig forlagsbranche:

»Branchen levede i høj grad efter princippet om at klaske 1.000 lagkager op på væggen og så se, hvad der blev hængende af sig selv. Man udgav en masse bøger, som man ikke gjorde noget særligt for, og betalte forfatterne små honorarer i et lukket system, hvor royalties ikke var til forhandling. Tankegangen bag denne strategi var, at man ikke skulle sælge særligt mange eksemplarer, før det løb rundt, men ambitionsniveauet var mange steder også derefter,« siger Jakob Kvist.

Når man ser på det aktuelle bogmarked, er det tydeligt, at stadig flere bøger de seneste par år har bejlet til en status som tidens galopperende oplagssællert. En del af de nye markedsføringsstrategier som People's Press har været med til at lancere, herunder bus- og TV-reklamer, har for alvor bidt sig fast i branchen. En branche, der hele tiden konkurrerer om, hvem der har bogen med den bedste succeshistorie, om det så gælder det største oplag, solgt til flest udenlandske forlag eller er danmarkshistoriens hurtigst sælgende roman, som »Kongemordet« af Hanne-Vibeke Holst for nylig blev annonceret som.

»Jeg tør da godt sige - uden at prale - at det lykkedes os at vække vores konkurrenter. Både markedsføring og ny afregning med forfatterne har vi indført som konkurrenceparametre i bogbranchen. Vi har fifty-fifty-kontrakter med forfatteren, som er overskudsdeling. Det kræver et vist salg, før de er fordelagtige for forfatteren, men som supplement tilbyder vi forskellige former for garantier og sikkerhedsnet. Før vi startede, var man bange for, der ikke var penge til den slags, men det er der, hvis man vel og mærke sælger nogle bøger. Og så skal man huske, at bogen er flyttet ind som en del af den generelle begivenhedskultur.«

Kan bogen holde til den konkurrence?

»Ja det tyder alt på, bogen har nogle helt unikke fordele. Tempoet og grundigheden er enestående, og jo mere angst eksempelvis aviser og TV bliver for roen og fordybelsen, jo mere behov er der for en aften i operaen eller med en god bog. Samtidig er kulturen blevet en del af forbrugsmønsteret - et statussymbol. Hvor det måske i firserne var meget blæret at køre rundt i en Porsche, så er det måske nu nok så prangende at komme hjem til en fyldt bogreol efter en fredag aften i byen.«

Mange af de bøger I sælger i kæmpeoplag, er de såkaldte interviewbøger hvor en kendt fortæller sin historie til en journalist, eller taler med en anden kendt. Er der fordybelse at hente i den genre?

»Man kan måske synes, det er en lidt banal genre, men det er muligheden for en grundig samtale, og hvor får du den henne mere? Hvis man sammenligner med TV, ville de fleste have forsvoret for bare ti år siden, at Frank Jensen og Jens Rohde kun kunne komme i fjernsynet, hvis de lovede ikke at snakke om politik, men sang i stedet for, hvorimod Kim Larsen og Anne Linnet kun kan komme i fjernsynet, hvis de lover ikke at synge, og i stedet for snakker om politik eller lerdueskydning. Det er åbenbart vigtigt for public service-forpligtigelserne, at ingen ved, hvad de taler om. Når sådan en kultur er dominerende selv i Danmarks Radio, må det give plads til andre medier, medmindre man vil acceptere, at folk er hjernedøde, og det er ikke mit udgangspunkt.«

Jakob Kvist medgiver samtidig, at markedsføring ikke gør det alene, når en bog skal sælges. Bøger er som film i høj grad afhængige af, hvor positivt førstegangslæserne opfatter produktet, og hvad de siger videre til deres vennekreds:

»En stor del af begivenhedskulturen er styret af Word of Mouth. Det betyder enormt meget, om den første bølge af interesserede læsere synes produktet er godt. Det betyder igen, at markedet har sin egen renselsesproces i forhold til dårlige bøger, så der er ingen genvej til kvalitet. Men omvendt kan man bruge markedsføring til bl.a. at udvide markedet, hvilket også var idéen bag forlaget. Ikke så meget at tilrane sig markedsandele som at gøre kagen større.«

Kan du give par konkrete eksempler på bøger, der har udvidet markedet?

»Aschehougs bog om B.S. Christiansen og vores egen bog om Stig Tøfting er to eksempler på, at forlagene har fået folk, der normalt ikke køber bøger, til at interessere sig for bogen igen. I alt for mange år har man levet med en cyklus, hvor man kommunikerede med alt for få procentdele af den voksne befolkning. Langt over halvdelen satte aldrig deres ben i en boghandel. Derfor har jeg hele tiden være tilhænger af at få bøgerne ud i supermarkederne. Så må vi bagefter finde ud af, hvordan vi lokker mange flere folk hen i boghandelen.«

Har I fået nogle negative reaktioner fra de andre forlag som følge af jeres alternative forretningsstrategier?

»Vi er blevet beskyldt for at nasse på talentudviklingen. Men så fik vi debutantprisen i 2005 med Jonas T. Bengtssons roman »Aminas breve«, og så kunne vi ligesom afskaffe den diskussion,« siger Kvist med et afvæbnende smil.