Det kræves der for at blive realitystjerne: »Man må ikke være nærig med sig selv«

Det er ganske få danskere, der formår at skabe en egentlig levevej ud af en fortid som realitystjerne. Men de findes, og de har nået deres mål ved hårdt arbejde, siger realitycaster Elisa Lykke.

Elisa Lykke er en erfaren kvinde, når det gælder om at finde de rigtige deltagere til realityshows. For de unge håbefulde mennesker gælder det ikke om at tilbyde at være villig til alt, men om »at de kan gøre noget interessant i det rum, de kommer ind i,« siger hun. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om hun aldrig selv har stået foran kameraet i realityshows som »Paradise Hotel«, »Big Brother« og »Temptation Island« har hun i høj grad sat sit præg på dem.

Elisa Lykke har nemlig i to årtier fundet deltagere til mange forskellige danske realityshows og har derigennem udviklet et særligt øje for, hvem der gør sig godt på skærmen, når optagelserne går i gang.

Samtidig har hun gennem årene observeret, hvordan det er lykkedes en mindre elite af realitystjerner at forvandle deres medvirken i et enkelt show til en egentlig karriere og levevej. I Danmark er det ganske få, det er lykkedes for, og folk kender dem fra deres fornavne: Gustav. Linse. Mascha.

»Der eksisterer mange fordomme om en person som Gustav. Og den største af dem handler om, at folk tror, at det ikke er et egentlig arbejde, han udfører. Det er det. Og det er et meget krævende arbejde.«

At blive en ny Gustav eller Linse, der begge har fået et langt »liv« i den særlige realityverden, er mange unges bevæggrund for at gå til casting på et realityshow.

»Mange drømmer selvfølgelig om de oplevelser, selve showet kan give dem, men lige så mange forestiller sig tiden efter, når de er blevet kendte. De forestiller sig et liv på den røde løber, men mange bliver skuffede, når så telefonen aldrig ringer.«

Mange af ansøgerne har ellers et ganske realistisk billede af det, der kræves for at medvirke i et realityprogram. Casterne behøver ikke længere, som i de første år af realitygenren, at beskrive i detaljer, hvad det kan indebære at være med i »Temptation Island« eller i »Fristet«.

Men det betyder ikke, at castere som Elisa Lykke bliver imponeret af unge, der er alt for parate til at levere varen.

Gustav Salinas, Linse Kessler og Mascha Vang Fold sammen
Læs mere

»Jeg har hyppigt oplevet unge, der understregede, at de intet havde imod at have sex foran kameraerne. Men det er en misforståelse at tro, at den slags udsagn er en automatisk adgangsbillet til at blive castet til et show. Det er vigtigere at være tro mod sig selv, og det er også OK at være lidt nervøs til en castingprøve. Omvendt må man heller ikke være nærig med sig selv. De fleste forstår, at man ikke nødvendigvis behøver en lang uddannelse for at være med, og man behøver ikke engang være særlig godt begavet i ordets almindelige betydning. Til gengæld skal man forstå gamet. Man skal være udadvendt og omstillingsparat i sociale situationer.«

Alkohol og narko tænder advarselslamper

Når Elisa Lykke leder efter nye deltagere, er der bestemte »dont’s«, som tænder hendes advarselslamper. Deltagere bliver screenet grundigt af psykologer, som skal vurdere, om de er i stand til at kapere de ofte hårde betingelser, der stilles i et langvarigt realityforløb.

»Hvis folk har for meget negativ bagage, såsom alkohol eller stofmisbrugsproblemer, bliver de sorteret fra. Det samme gælder personer, der vil bruge en realitykarriere til at slippe ud af bestemte omstændigheder som for eksempel et voldeligt ægteskab. Den slags er for risikabelt at satse på til et forløb. Det er dog ikke ensbetydende med, at folk, der tidligere i deres liv har haft problemer, ikke kan få en chance, men det skal være overståede problemer, som de har gjort til en del af deres forhistorie.«

For deltagerne er det vigtigt at forstå, at en casting også handler om at finde særlige typer.

Alle, der har set realityshows, ved, at der for eksempel gerne må være en »bad boy«, der ikke går af vejen for en konfrontation. Han skal så eksempelvis opvejes af en erfaren kvinde, der kan sætte ham og andre iltre temperamenter på plads.

Der må også gerne være en homoseksuel, og der må gerne være en forælder, der sætter noget på spil ved at gå ind i realityshowet. Det er ikke nemt at være adskilt fra sine små børn i 100 dage i »Big Brother«. Det er altid godt med en deltager, der på den ene eller anden måde har noget på spil.

»Man forsøger at lave en rollebesætning, der kan give et interessant forløb. Men det nytter ikke noget at »spille en rolle« i et forsøg på at blive en brik i casternes puslespil. Man skal kunne mærke den person, de er, og det er vigtigere, at man fornemmer, at de kan gøre noget interessant i det rum, de kommer ind i, snarere end at de skal udfylde en rolle, der er kunstig for dem,« siger Elisa Lykke.

Hun ser det som et af sin karrieres scoops, da hun til »Big Brother« i 2003 matchede Robert og Sissal, der endte med at have sex sammen i Big Brother. Det kom der et barn ud af, og de dannede par, længe efter showet var endt.

Bundet til »deres« TV-kanal af kontrakt

Ud af de mange realitydeltagere er det ganske få, der får en egentlig karriere i flere shows. Det skyldes, at de er kontraktligt bundet til ikke at deltage i shows på andre kanaler. Enkelte som Gustav kommer med i flere shows, fordi de har en særlig forståelse for deres rolle i realityshows, men så er det altid på den kanal, der har opnået et »ejerskab« til stjernen.

»En person som Gustav har evnen til at være sig selv, samtidig med at han kan skrue op og ned for dét, der gør ham til noget særligt. Hvert show har et forskelligt koncept, så det nytter heller ikke noget bare at gøre det samme om og om igen,« siger Elisa Lykke.

Mange realitystjerner forsøger at udnytte deres nyfundne status efter at optagelserne er endt. Det begynder typisk et halvt år efter, når showet er klippet færdigt og begynder at blive sendt, og folk begynder at genkende dem fra skærmen.

»Her er det kun dem med en forståelse for det forretningsmæssige, der klarer sig, og det kræver, at man er ambitiøs og er på dupperne. Der er mange fristelser, når man er blevet en celebrity, men det nytter ikke noget, at man dagen før en optagelse fester hele natten og kommer tre timer for sent. Så slutter karrieren lige dér.«

En barsk affære at stå bag baren

Nogle realitystjerner får tilbud fra nattelivet om at være gæstebartendere, og selv om det sjældent er nok til at være en egentlig levevej, giver det mulighed for at pleje sit image og brand.

At stå bag baren på et diskotek fyldt med berusede unge kan imidlertid være en barsk affære for en nyslået TV-stjerne. Realityshows giver publikum et intimt indblik i deltagernes gøren og laden, og nogle tilskuere føler, at de er berettiget til at overfuse stjernerne, når de kommer på tæt hold af dem.

»Mange får søde ord fra deres fans, men rigtig mange får også grimme oplevelser. Det er ikke særlig rart for selvtilliden at blive kaldt en »beskidt luder« eller andre ondskabsfuldheder af 20 fremmede mennesker. Så dér skal man være temmelig hårdhudet,« siger Elisa Lykke.

For nogle realitystjerner vil det være svært ikke at give igen med samme mønt, men det er et absolut no-go, hvis man vil leve af sit image som celebrity.

»Man skal være imødekommende, ydmyg, udvise et stort overskud og altid have tid til selfies med fansene, uanset hvor travlt man har. Gustav har gjort det altsammen rigtigt. Han har brugt sin status positivt i velgørenhedsarbejde, og selv om han har været udsat for lidt af hvert – også overfald – er han forblevet en positiv person. Og han har konstant nye ideer til at bruge sig selv og sine talenter i nye sammenhænge og nye shows.«