Det Kongelige Teater løfter sløret for ny sæson: Skal spille »Hobbitten« i Dyrehaven

Hvilke skuespil, operaer og balletter kan teatergængere forvente at kunne opleve på Det Kongelige Teater i næste sæson? Nationalscenen præsenterer næste sæsons repertoire på et pressemøde i dag. Blandt nyhederne er hele otte nye operaer, en ballet om Karen Blixen og en dramatisering af J. R.R. Tolkiens populære fantasyroman »Hobbitten«, der skal lokke tusinder til friluftsteatret i Ulvedalene. Berlingskes anmeldere har smugkigget i repertoiret. Nogle er mere begejstrede end andre.

Ian McKellen spiller ikke Gandalf i nationalscenens udgave af »Hobbitten« - men resten skal nok blive flot.  AFP PHOTO Fold sammen
Læs mere
Foto: WARNER BROS

Jakob Steen Olsen om teatret: Hvor meget skal nationalscenen opgive sin identitet, før den mister den?

Når man kigger på Det Kongelige Teaters lidt glædesløse og tyndtsmurte planer for skuespillet i den næste sæson er det svært at få hænderne helt op i vejret. Man kan aldrig vide, hvordan den endelige forløsning af planerne falder ud, der er givetvis overraskelser og store oplevelser gemt et sted. Men på papiret – og det er det, vi har at holde os til – er det ikke den saftigste sæson, vi har i vente.

Først og fremmest fordi skuespilchef Morten Kirkskov insisterer på at spille i periferien af det klassiske repertoire, som må være grundstammen i teatrets selvforståelse at levere, ikke mindst i en tid, hvor stort set ingen andre gør det. Brechts »Mutter Courage«, fransk-romatiske »Cyrano de Bergerac«, en dramatisering af Platon. Hverken Holberg eller Molière, hverken Shakespeare (jo, Tammi Østs tour de force som »Richard III« købt af det lille Husets Teater) eller Ibsen. Det kan der være gode grunde til – skuespillere som Karen-Lise Mynster og Olaf Johannessen i titelrollerne for eksempel. Men man kommer ikke uden om, at det virker lidt skævt i en tid, hvor teatret samtidig satser rigtig mange kræfter på at give masserne »Hobbitten« under åben himmel. Hvad sidstnævnte angår: Vagt i gevær! Er det virkelig meningen med Det Kongelige Teater? Flere gennem tælleapparatet, men til hvad? Hvor meget skal nationalscenen opgive sin identitet, før den mister den?

Bortset fra det, er kursen sat og holdt i det, der mere og mere minder om en typisk landsdelsscene-strategi: Noget for børnene – Astrid Lindgrens »Brødrene Løvehjerte«, som alle andre også har spillet, noget for de musikglade – der skal nok blive fulde huse til »Lazarus« med sange af David Bowie og i et fornuftigt, pengebesparende samarbejde med Aarhus Teater.

Hvad det angår, er det også godt at se, at teatret er blevet bedre til at forrente sine forestillinger, så  gode forestillinger fra tidligere sæsoner kan leve videre i spilleplanerne. Og selv om det stadig ser lidt småt ud, satser man også på tre nye danske tekster af tre kvindelige dramatikere. Det manglede bare. Men det kommer man desværre ikke uden om, at andet til gengæld gør.

Det glæder jeg mig mest til: Olaf Johannessen i »Cyrano de Bergerac«, iscenesat af Katrine Wiedemann. Premiere: 27. september.

 

Operaen går til musicalen med Stephen Sondheims mesterværk, den bloddryppende »Sweeney Todd«. Palle Knudsen spiller og synger titelrollen. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto.

Søren Schauser om operaen: Endelig en sæson for voksne

Det er med operahuse som med karrierer. Man skal helst være på vej et lille trin op hele tiden – for hvis man stiller sig tilfreds med status quo, sakker man faktisk bagud.

Operaen på Holmen med britiske John Fulljames som chef har taget et ret så markant trin op i år og præsenteret danskerne for en af de største og kvalitativt mest kompromisløse sæsoner længe.

Alene antallet af opsætninger ligner lidt af en sensation: Man får ikke færre end otte nyheder – altså dobbelt så mange som for bare et par år siden. De nye opsætninger er endda helt uden undtagelse forestillinger med både dybde og forskellige former for aktualitet.

John Fulljames har for eksempel fundet plads til hele to gange dansk musikdramatik af nyere dato og allermest lovende slags: Dels en verdenspremiere på Hans Abrahamsens opera over »Snedronningen«, dels et nyt kig på Poul Ruders' to årtier gamle »The Handmaid's Tale« over Margaret Atwoods dystopiske gyser.

Enhver operaelsker vil glæde sig lige så meget til to gange Mozart i form af både »Così fan tutte« med den mørke historie om troløshed og forjættende nok nummeroperaen »Idomeneo« med driftsikre typer som Niels Jørgen Riis, Gert Henning-Jensen og Sine Bundgaard i de bærende roller.

Sæsonen har også bud til de kræsne med Monteverdis banebrydende »L'Orfeo« fra 1607 og Richard Strauss' musikalsk sindrige »Ariadne på Naxos« om et lille operakompagnis fortrædeligheder og dermed om selve genrens væsen.

Hvortil kommer en »Carmen« med Elisabeth Jansson i titelrollen, en halvscenisk opførelse af den kærlighedseventyrlige »Tristan og Isolde« med Christopher Ventris og Ann Petersen og overraskelsen over alle i form af Stephen Sondheims voldsomt blodige og alligevel så vedkommende »Sweeney Todd« – altså en regulær musical.

Og hvis man i en svag stund savner flere ting på italiensk eller måske ligefrem russisk, får man både »Bortførelsen fra Seraillet« og »Eugen Onegin« på gæstespil fra nationalscenens aarhusianske kusine.

Helt som Det Kongelige Kapel fortsætter traditionen med koncerter på egen hånd og meget vel kunne stadfæste sit voksende ry som et orkester med lige dele professionalisme og personligt engagement.

Sæsonen efterlader faktisk kun den begejstrede musikredaktør med én bekymring: Hvad skal John Fulljames dog gøre næste år!

Det glæder jeg mig til: Recital med stjernesopranen Lise Davidsen og pianisten James Baillieu på Gamle Scene den 22. september.

Blandt Den Kgl. Ballets nye forestillinger i den kommende sæson er en helaftensballet af Gregory Dean om Karen Blixen med Kizzy Matiakis som den verdensberømte forfatter. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto.

Vibeke Wern om balletten: Balanceakt mellem nyt og gammelt

De seneste sæsoner har Den Kgl. Ballet forsøgt at være fremme i danseskoene, hvad angår moderne koreografier. Men næste sæson bremser kompagniet lidt op i forhold til det moderne. Trods sparetider er der dog stadigvæk et par kreationer på programmet. Og hvad man kan savne af nyt og moderne i Den Kgl. Ballets egne produktioner, bliver der til dels rådet bod på under de overraskende mange gæstespil med udenlandske kompagnier, ligesom Den Kgl. Ballets autonome moderne gruppe, Corpus, selvfølgelig fortsat præsenterer ny og nutidig koreografi.

Hvad angår de nye kreationer, bliver det spændende at se, hvordan Gregory Dean fra Den Kgl. Ballets egne rækker, der sidste måned havde urpremiere på sin ret traditionelle neoklassiske version af »Askepot«, vil skabe en ny helaftensballet om Karen Blixen til musik af Debussy. Et anderledes moderne udtryk kan man forvente i Pontus Lidbergs kreation »Kentaur« om kunstig intelligens, der er en co-produktion mellem Den Kgl. Ballet og Dansk Danseteater.

»Trods sparetider er der dog stadigvæk et par kreationer på programmet.«


Meget glædeligt kommer John Neumeiers storslåede og stemningsfulde neoklassiske ballet »Mahlers 3. Symfoni« fra 1975 nu for første gang på repertoiret. De populære Dans2Go-programmer til lave billetpriser er ude, mens Ballet de Luxe vender tilbage med et blandet program bestående af tredje akt fra Petipas »Raymonda«, Balanchines »Ballo della Regina« og et nyt Bournonville-inspireret værk, »August 2.0«, skabt i interessant samarbejde mellem Dinna Bjørn og Nikolaj Hübbe.

Blandt repremiererne kan man glæde sig over Sorella Englund og Nikolaj Hübbes fine iscenesættelse af Bournonvilles »Et Folkesagn«. Meget oplagt vender også Liam Scarletts dramatiske »Spar dame« fra 2018 tilbage, mens endnu en repremiere på Twyla Tharps »Come fly away« er et tydeligt tegn på Det Kgl. Teaters behov for at fylde salene med sikre publikumshits.

Sæsonen bliver sparket virtuost i gang af Nederlands Dans Theater i værker af Crystal Pite og León & Lightfoot og slutter med gæstespil af The Israel Ballet i værker af den koreografiske spydspids Sharon Eyal.

Det glæder jeg mig til: Gregory Deans »Blixen«, der skildrer Karen Blixens livshistorie. Premiere 9. november.