Det hele er ganske uskyldigt, indtil Gud en dag siger til Hanne, at nogen skal dø

Mediekommentar: Hanne Leffler er det eneste menneske i verdenshistorien, der aldrig har haft mørke i sit sind. Og så skal alle alarmklokker helst gå i gang.

Aminata Amanda Corr Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det sker ikke så ofte, at nogen siger: »Du skal høre det her! Det er for sindssygt!« om et radioprogram på P1. Men det var nu engang således, jeg første gang stiftede bekendtskab med P1-dokumentaren »Satans syndsforladelse«.

I en stuelejlighed i Høje Gladsaxe sidder Hanne Leffler, som er verdens største medium. De seneste 22 år har Gud talt til menneskeheden gennem hende, og ved hendes side sidder Kirsten, som skriver alle Guds ord ned. Og Putins. Og Trumps. Og Assads.

Hanne kan nemlig også tale med dem.

Det vil tage en evighed at forklare Hannes religion i al sin kompleksitet, så jeg vil i stedet opfordre dig til at høre programmet, kære læser.

Foregår om natten

Når Hanne taler med levende menneskers sjæle, foregår det om natten. Det kan nemlig kun lade sig gøre, når menneskekroppen sover. Dermed sætter hun sig med Kirsten om natten, dansk tid, og hidkalder sjæle fra det, som hun kalder »onde mennesker«. Og så forsøger hun ved samtale at frembringe lyset i dem, så de er lidt bedre, når de vågner.

Vi er ikke så forfærdelig langt fra plottet til filmsuccesen »Inception«. Selvfølgelig tilsat reinkarnationerne af Mahatma Ghandi, Christian 4. og B.S. Ingemann. En syndsforladende satanskikkelse ved navn Ardor og en Gud, der mest af alt drømmer om at være dommer i »Vild med dans«.

Langt henad vejen lyder Hannes projekt hyggeligt, lidt fjollet og yderst harmløst. Det er jo bare en ældre dame, der sidder og snakker om natten. Men der er alligevel nogle øjeblikke, der får mine hår til at rejse sig en smule.

Eksempelvis da vi får fortalt, at Hanne er det eneste menneske i verden, der aldrig har haft mørke i sindet. Ikke i en eneste af hendes inkarnationer. Hun er også den eneste, der kan tale direkte med Gud. Og Hanne har altså langt flere følgere end bare Kirsten.

Mange følgere

Der er både »Søstreflokken«, som er en gruppe kvinde, der besøger Hanne og følger hendes ord, og så er der tusindvis af besøgende på Hannes hjemmeside. Pludselig går det op for én, hvor galt det kan gå, når nok et menneske ophøjes til at være godt og bedre end alle andre. Når et menneske får magten til at styre, hvad der er godt, og hvad der er ondt. Magten til at diktere andre menneskers liv, som Gud ønsker det.

Her kan jeg jo nævne i flæng Sun Myung Moon, som etablerede Moon-bevægelsen, Bhagwan Shree Rajneesh, som etablerede fællesskabet Rajneeshpuram, og ikke mindst Jim Jones, som fik etableret Jonestown.

Og nu er det ikke, fordi jeg tilnærmelsesvis vil anklage Hanne for snart at række ud efter en helt særlig saftevandsblanding fra øverste hylde i skabet. Jeg tror personligt, at Hanne er en sød og rar dame, der måske er lidt ensom, og derfor nyder lidt opmærksomhed og selskab.

Men man skal bare passe på med at trække på skuldrene, når nogen har den form for magt over andre mennesker, som Hanne har over Kirsten og Søstreflokken. Den magt skal ingen mennesker have.

»Satans syndsforladelse« kan høres på dr.dk. Kommentaren er baseret på radiodokumentarens to første afsnit.