Pandekage, rumpehop og bjørnedans. Det er navnene på nogle af de trin og bevægelser, der indgår i Årets Dans 2014, som vil blive danset af omkring 10.000 danseglade mennesker over hele landet, når vi herhjemme – som i resten af verden – fejrer Dansens Dag den 29. april.

I år er det den norske koreograf og folkedanser, Sigurd Johan Heide, der har skabt Årets Dans til Dansens Dag i Danmark. Og netop herhjemme, hvor Dansehallerne i København koordinerer de mange og meget forskellige dansearrangementer i hele landet, bliver Dansens Dag fejret med flere aktiviteter end noget andet sted i verden. Allerede i weekenden smugstarter festlighederne i flere byer.

»Da jeg fik invitationen til at lave Årets Dans, tænkte jeg, at danskerne er modige at vælge norsk folkedans, som er så nær, men også så fjern, hvad angår kropssprog og æstetik. Mit mål har været at bruge danse­bevægelser, som mange danskere måske ikke har set før. F.eks. hop på rumpen, der er et traditionelt trin fra Norge, og bjørnedans, der stammer fra samernes rituelle dans i forbindelse med bjørnejagt. Pandekage, hvor man holder hinanden i hænderne to og to og drejer rundt, er en anden og meget gammel bevægelse, der stammer fra mit eget distrikt,« siger den 35-årige Sigurd Johan Heide, der er vokset op på Grytøya i Troms og i dag bor i Tromsø.

Baseret på folkedans

Han har både studeret på og været ansat ved Norsk Center for Folkemusik og Folkedans i Trondheim og er senere blevet uddannet som koreograf fra Kunsthøgskolen i Oslo. Det store koreografiske gennembrud fik han i 2012 med forestillingen »Kartellet«, der ligesom Heides øvrige værker er baseret på folkedans.

»Man kan ikke sige, at folkedans generelt har en stærk tradition i Norge. Men den har en stærk tradition i enkelte familier, miljøer og regioner. Der, hvor jeg voksede op, havde min tante en danseforening, hvor alle børn deltog aktivt i dansen, og jeg har altid danset og bevæget mig,« siger Sigurd Johan Heide, som på universitetet i Trondheim bl.a. har arbejdet på projektet Bygda Dansar.

»Projektet er et forsøg på at engagere unge i folkedans, så de rent kropsligt kan føre dansen videre. For det er ikke nok at skrive dansen ned eller bevare den på film. Hvis den skal overleve, skal den leve videre i den menneskelige krop, og det er vigtigt at være opmærksom på små nuancer og bevare den mangfoldighed, der findes i både den nationale og regionale tradition. Selvfølgelig handler det meget om at have et lokalt tilhørs­forhold til dansen. Men det handler også om at kunne bruge det lokale i det globale, så bevægelserne f.eks. også kan bruges til et kunstnerisk udtryk. Jeg har oplært en del unge i tre forskellige områder af Norge, og lidt som en gulerod lavede vi forestillinger, hvor vi kunne lege med traditionen og traditions­begrebet,« siger Heide, der ikke kun interesserer sig for norsk folkedans, men også har en stor nysgerrighed over for både afrikanske og asiatiske danse og bevægelser.

Appetit på bevægelser

»Årets Dans i Danmark handler jo først og fremmest om at få appetit på at bevæge sig. Bevægelserne behøver ikke at være så prætentiøse, men skal være legende og til glæde. Det at føle glæde ved at bevæge sin egen krop er jo utroligt vigtigt. Ikke mindst her i den nordiske kultur, hvor vi godt kan være lidt stive. Og uanset, om det gælder dans, fodbold, håndbold eller noget andet, handler det om at have gode forbilleder, der giver appetit på bevægelse.«

Selv er Sigurd Johan Heide en rutineret underviser, og i forbindelse med Årets Dans har han ikke bare lavet en pædagogisk instruktionsvideo, der er tilgængelig for alle på nettet. Han har i flere omgange været i København, hvor han har undervist professionelle dansere med tilknytning til årets såkaldte Dance Attack Kommuner: København, Høje-Taastrup, Svendborg, Kolding og Lemvig. De professionelle dansere har herefter instrueret næsten 100 idrætslærere i Årets Dans, og i ugen her op til Dansens Dag har omkring 5.000 skoleelever lært dansetrinene, så Årets Dans nu er blevet spredt som ringe i vandet til store dele af landet.

»Jeg tager i høj grad udgangspunkt i musikken, når jeg koreograferer, og når jeg selv danser eller laver forestillinger, bruger jeg oftest levende musik. Et stærkt forhold mellem dans og musik er meget vigtigt, og her handler det igen om det legende og glæden ved at bevæge sig til musikken.«

Til lyden af violin

Til Årets Dans har Sigurd Johan Heide valgt at bruge instrumentalnummeret »Jag kan inte fela« af og med den nordnorske violinist og folkemusiker Ragnhild Fure­botten, som han tit har arbejdet sammen med. Nummeret stammer fra hendes CD »Never on Sunday«, der vandt en norsk Grammy i 2012.

»Da Norge vandt Melodi Grand Prix i 2009, var det jo med violinisten Alexander Rybaks folkemusik-inspirerede sang, og han havde også norske folkedansere med på scenen. Kigger man på de norske musik­hitlister fra efteråret, så havde tre ud af de ti mest solgte artister tilknytning til folkemusik. Så måske er den nordiske æstetik ved at få en renæssance. Folkedans er i alle tilfælde en meget social dans, og Årets Dans er jo netop en fællesdans,« siger Sigurd Johan Heide.