»Det handler ikke om projektet i sig selv, det handler om at finde ro«
Malene Langholz lever efter et dogme: Hun må maksimalt have 40 enheder i sit klædeskab inklusive sko, og hun gør status over sine ejendele fire gange om året.

Malene Langholz lever efter et dogme: Hun må maksimalt have 40 enheder i sit klædeskab inklusive sko, og hun gør status over sine ejendele fire gange om året.

Malene Langholz (42) arbejder som art director, er kæreste med Christian Bjørn (43) og sammen har de sønnen Storm (8). Selv om de ikke mangler plads, har Malene ført familien ind på en mere bevidst og ordentlig tilgang til bolig, der ubevidst er blevet en dansk version af Marie Kondos principper.
Kravene til eget forbrug har påvirket såvel køkkenskabene som dagligstuen, og så har det givet Malene ideen til at starte en lille konsulentvirksomhed, cleanyourcloset.dk, hvor hun hjælper andre med at sortere, kuratere og prioritere deres garderobe.