Det slående ved de 28 forskellige barndomserindringer fra besættelsen har mere med tiden end med besættelsen at gøre: de afgrundsdybe sociale skel. Og så hvor lidt børnene generelt har med deres forældre at gøre. Far var på arbejde, og mor havde i de jævne og simpelthen fattige familier nok at gøre med at spinke og spare og få pengene til at slå til, eller i de højborgerlige familier med at føre stort hus med megen selskabelighed, trods vareknaphed.
Michael Müller har udvalgt og interviewet de medvirkende. Som det er i antologier, er nogle historier mere fascinerende end andre. Det fremgår, at samtalerne er optaget og udskrevet. Men selv om der er tale om 28 meget forskellige mennesker, lyder de forbløffende ens. Undtagelsen er Herbert Pundik, men han har også selv skrevet sit bidrag. En stor del af den enkeltes sproglige særpræg er gået fløjten undervejs. Det er lidt ærgerligt, for det er ellers en glimrende bog.
