Det er tortur for enhver med skyggen af empati at lægge øjne og ører til TV 2s datingprogram

Mediekommentar: Hvis man flytter til Lolland eller Falster, tvangsindlægger man tilsyneladende sig selv til at leve for kæledyr og køretøjer.

»Man sidder konstant på kanten af sædet og frygter næste skud, på samme måde som når man ser et afsnit af »Klovn« og må vente i angst på scenen med stomiposen. Av, hvor gør det ondt.« skriver Aminata Amanda Corr i denne mediekommentar. Per Arnesen / TV 2

Unge kvinder flygter fra provinsen. De tager væk og uddanner sig, og får noget ud af tilværelsen væk fra livet i vandkanten. Men nu skal det være slut; TV 2 har sendt en håndfuld kvinder ud til der, hvor kragerne vender, og hvor fire søde singlemænd sidder spændt og venter på den eneste ene.

Og de er søde. Alle i programmet virker som søde, ærlige, åbenhjertige mennesker, som allesammen blotter deres hjerter for kærligheden og for godt tv. Men det er desværre de helt samme mekanismer, der gør programmet så ulideligt at se.