Det er taljen der trækker

Kvinder med smalle taljer bliver på tværs af tid og sted opfattet som smukke og erotiske. Slanke taljer er nemlig udtryk for sundhed og frugtbarhed. Det når forskere frem til efter en stor gennemgang af kvindefremstillingen i litteraturen.

Den egyptiske farao Ramses IIs kone Nefertari var med sin smalle talje så smuk, at Solen kun skinnede for hende. Kvinderne i det gamle kinesiske Chupalads blev beundret for deres slanke liv, og forfatterne til hinduernes store epos »Mahabharata« skrev henført om smaltaljede skønheder.

Forfattere og skriverkarle har lige siden stentavlerne og gåsepennene skrevet og kredset om kvindetaljer, og på tværs af tid og kultur når de næsten altid frem til, at et smalt liv, en hvepsetalje eller en krop som et timeglas er smuk, skøn, attråværdig eller erotisk æggende.

Det har tre forskere fra University of Texas og Harvard University i USA læst og studeret sig frem til, efter at de har gennempløjet en kæmpestor database med engelsksproget litteratur, poesi og drama fra 1500 til 1799 for erotiske eller skønhedsmæssige referencer til kvindetaljer.

Forskerne har endvidere inviteret eksperter i klassisk indisk og kinesisk litteratur til at udpege værker, hvori der indgår mere eller mindre erotiske beskrivelser af kvinder. Derefter har forskerne søgt efter seksuelle referencer til taljer i værkerne, bl.a. hinduernes hellige skrifter »Mahabharata« og »Ramayana«.

Omvendt kan de amerikanske forskere også konstatere, at der tilsyneladende ikke har været den store litterære interesse for størrelser på kvindebryster. Godt nok bliver jaderne nævnt væsentlig flere gange end taljerne, men mens taljer altid bliver beskrevet som smalle eller slanke i erotiske sammenhænge, så bliver bryststørrelser som regel ikke beskrevet i forbindelse med seksualitet.

Dog havde datidens forfattere er forkærlighed for runde bryster, hvilket er det samme som unge bryster, sådan som der står at læse i forskernes artikel »Did the Perils of Abdominal Obesity Affect Depiction of Feminine Beauty in 16th-18th Century British Literature? Exploring the Health and Beauty Link«.

Som den lange titel antyder, er den amerikanske undersøgelse ej blot en syssel for litterære husarer. Den forsøger at påvise, at det ikke er udtryk for moderne sexisme og uhæmmet, vestlig begejstring for Barbie-agtige kroppe, at kvinder med smalle taljer er i høj erotiske kurs blandt mænd. Det er derimod udtryk for darwinistisk selektion, hvor mænd instinktivt og helt naturligt vælger kvinder, der ser sunde og frugtbare ud.

»Tendensen blandt forfattere er, at de altid beskriver smalle taljer som skønne, og det tyder på, at det slanke liv har en tidløs og universel appeal,« skriver forskerne Devandra Singh, Peter Renne og Adrian Singh i artiklen, der netop er offentliggjort i det engelske, naturvidenskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B.

Forskerne anerkender dog, at nogle kunstnere, f.eks. malere, afbilder kvinder med kraftige taljer. Men det er ifølge Devendra Singh blot undtagelserne, der bekræfter reglerne. De anerkender også, at enkelte nulevende stammer ifølge antropologiske undersøgelser ikke nødvendigvis finder smalle kvindeliv attraktive.

Der er formentlig noget om snakken, når forskerne fremhæver taljemål som sundhedsmål. Således er der klar sammenhæng mellem fordeling af fedt på kroppen og risikoen for sygdom. Bugfedt, deller, bildæk eller andre former for ekstra kilo på taljerne bliver sat i forbindelse med alt fra type 2-diabetes og kredsløbssygdomme til galdeblæreproblemer og brystkræft.

Dertil kommer, at for meget fedt er forbundet med nedsat fertilitet og fødselsproblemer. Endvidere er større taljer eller liv mere udpræget blandt ældre kvinder, der helt naturligt har en nedsat produktion af det kvindelige kønshormon østrogen. De er altså ikke så fertile eller frugtbare.

»Taljemålet er den eneste synlige del af kroppen, der videnskabeligt dokumenteret viderebringer pålidelige informationer om den reproduktive alder, sammensætningen af kønshormoner og risikoen for at blive ramt af sygdomme,« noterer forskergruppen i artiklen.

Forskerne beskriver litteraturen som »et vindue til den menneskelige natur«. Bøgerne og bogstaverne bekræfter, at mænd til alle tider har foretrukket smaltaljede kvinder, fordi de intuitivt ved, at de er sunde og har gener, som det er værd at investere i. Skønhed er altså snarere biologisk betinget end kulturelt betinget. Dermed er undersøgelsen også et opgør med antagelsen om, at skønhedsbegrebet udelukkende er kulturelt og tidsbestemt.

»Den almindelige antagelse inden for de sociale videnskaber er, at målene for skønhed er tilfældige og udelukkende kulturelt og personligt betingede. Men det, at forfattere beskriver en slank talje som smuk, tyder i stedet på, at denne del af kroppen, der er en kendt og tydelig indikator for sundhed og frugtbarhed, spiller en væsentlig rolle i forbindelse med kvindelig skønhed. En rolle, der ikke har noget med kultur eller etik at gøre. Vores undersøgelse tyder på, at på trods af varierende beskrivelser af skønhed, så har en smal talje altid været det samme symbol på kvindelig skønhed, fordi den er et tegn på godt helbred og fertilitet,« konstaterer de amerikanske forskere.