Det er, som om influencersucces altid kommer med en sidevogn af en spiseforstyrrelse, diagnose og ensomhed

Mediekommentar: Vi ville gøre influencere en tjeneste ved at ignorere dem. Og bede unge mennesker om at gøre det samme

Instruktøren René Odgaard har fulgt Casper Harding med sit kamera i ni år. Casper Harding er en af Danmarks største youtubere med sit koncept »Spørg Casper«. Fold sammen
Læs mere
Foto: René Odgaard/Good Company Pic
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dokumentaren »Ingen kender Casper« er netop landet på DR-tv, og der er bestemt noget at lære for enhver. Barn og voksen. Internethaj og internetnoob.

Jeg har formodentlig allerede placeret mig selv i sidstnævnte kategori, da jeg tillader mig at kyle Caspers arbejde i definitionskassen »Influencere« fremfor det mere præcise »youtuber«, men der er grænser for, hvor mange obskure titler almindelige mennesker skal forventes at jonglere med. Vi kalder det jo også »En lyserød studenterhue« efterhånden.

Du kender måske internetfænomenet »Spørg Casper«, eller også gør dit barn måske. Uanset hvad er det egentlig ligegyldigt. For dokumentaren om Casper Harding handler langt mere om en verden i forandring, og om hvordan et liv på sociale medier pludselig kan få sit eget liv, end den handler om Caspers YouTube-kanal.

Casper var en af dem, der var hurtigt ude med at se potentialet i videomediet YouTube. Han udviklede konceptet »Spørg Casper«, som i al sin enkelthed gik ud på, at en ifølge ham selv »lettere retarderet« karakter – opkaldt efter ham selv, som han selv spillede – fortalte alt om sig selv på video og lagde det på nettet.

En del af konceptet blev hurtigt, at Caspers mange følgere aldrig kunne vide sig sikre på, hvorvidt »Spørgs Casper« nu i virkeligheden var, som han optrådte i videoerne. Og efter dokumentaren står det klart, at Casper nok heller ikke helt ved det selv. Hans omgivelser gør i hvert fald ikke, og det er eksempelvis bemærkelsesværdigt, at moren til Caspers første barn oprindeligt var en slags fan, som altså forelskede sig i den »lettere retarderede« udgave af Casper.

Virkeligheden er ikke vigtig

For alle os, der er vokset op med fremkomsten af YouTube, er Casper Harding ikke et særtilfælde. I 2010erne var der det lignende fænomen »Fisseronnie«, ja undskyld mit sprog, men det hed han. Altså, karakteren fra Hundige, som kørte på scooter, sniffede streger og scorede damer. Men i virkeligheden hed han Mathias og var stort set det modsatte.

Et andet eksempel er den amerikanske Daxflame, med det virkelige navn Madison Patrello, som stadig efter en dokumentar om grænsen mellem karakter og virkelige person er omgærdet af en del mystik. Der er dog sket det væsentlige, at interessen er dalet for internetpersonlighedernes gådefulde jeg’er. Og det er ikke så underligt, når vi har accepteret, at alt på sociale medier er kunstigt i et eller andet omfang.

»Sandt« og »falsk« er ikke længere antonymer på sociale medier, og det er blevet mindre vigtigt, hvor mange filtre der er på et billede, om en influencer over- eller underdriver en personlig oplevelse, eller om en influencer kan lide det produkt, de markedsfører eller ej. Vi er lige glade.

Vi vil bare underholdes, og underholdning kræver indhold. Og influencerne? De pukler løs for at fremstille indhold til deres hungrende fans, alt imens indholdet i deres eget liv reduceres til Monster-energidrik og voksende identitetskrise.

Personligt har jeg endnu til gode at se et program om den glade, velfungerende influencer med bragende succes. Det er som om, influencersucces altid kommer med en sidevogn af en spiseforstyrrelse, en diagnose eller bare bragende ensomhed. Så måske skal man tænkte sig godt om som ungt menneske, når man skal vælge mellem at lave indhold på SoMe og at lave indhold i eget liv.

Dokumentaren »Ingen kender Casper« kan ses på DR-tv og havde premiere 8. maj.